Tags

, , , ,

Træerne blomstre og der er flere meget fine som jeg aldrig synes jeg har set før.

Træerne blomstre og der er flere meget fine som jeg aldrig synes jeg har set før.


Påsken er overstået, skolen ikke begyndt. Far kommer snart hjem og mormor skal rejse. Mor skal sove efter endnu en nattevagt og foråret synges ind af de små fugle. Det er fortsat varmere udenfor end inde i husene og derfor meget svært at klæde sig rigtig på.
Glæden over at skulle hjem snart blandes ved sorgen over at skulle skilles fra min lille solstråle. Det bliver meget, meget svært at blive alene og ikke konstant at høre hendes pludren, spørgen og hendes tosserier.
Hverdagen skulle være afslapning og ikke noget stress efter noget. Det gik godt de første par timer, men Emma skulle ud og tisse og det er ikke Mollys foretrukne beskæftigelse, at gå tur med en hund. Det lykkedes til sidst og efterfølgende holdt vi skovtur og spiste frokost ved poolen.
Måske kan jeg ikke huske hvordan det er, men jeg er imponeret over hende. Hun griber en bold ni ud af ti gange. Løber enormt stærkt og skønt jeg gør mig umage, er det virkelig svært at løbe hende ind. Hun tegner rigtig godt. Husker mange detaljer som hvor arme, ben og hænder sidder. Laver øjne de rigtige steder og krøller, hvis hun er i det humør.
Dagen er altså forsvundet i alt og ingenting og tankerne vandrer ind imellem hjemad. Morbekymringerne stiger ved en besked fra ældste datter og jeg tænker, at når man har tre børn, skal man åbenbart på skift være mega optaget af hvordan det går dem. Man har jo kun et ønske og det er at de er glade, sunde og på alle måder har det godt. Og når det ikke er børnene der optager en, kan børnebørnene fylde. Sådan fortsætter det sikkert til man ligger i sin grav. Skulle man lette og stige til vejrs, bliver man hurtig kaldt til jorden igen. På den anden side, er det jo skønt at ungerne har så megen tillid til en, at de gider vende deres voksensorger og bekymringer med deres mor.
En gang forældre, altid forældre.

Advertisements