Tags

, , , , ,

Den farve er lige til at elske. Blomsten ikke mindre.

Den farve er lige til at elske. Blomsten ikke mindre.


Jeg skal hurtig få spoleret den slanke linje, hvis dette her fortsætter. Altså veninden og jeg skulle endelig mødes. Der går alt for lang tid imellem og vi kan rigtig godt lide at sludre og spise god mad på et hyggeligt sted.
I flere år har vi haft et godt øje til KrebseGaarden i Studiestræde, hvor vi ofte besøger Galleriet i det smukke og stemningsfyldte baghus. Vi var heldige et par var strandet i Paris og vi fik deres bord. Da det nu er stenbidder-rogn-sæson, blev den skudt ind med rogn serveret med sprødt kyllingeskind, lidt syltet løg og en mild peberrodssovs. En Østrigs hvidvin passede perfekt til. Derefter rødspætte med radise, små bitte kartofler og en grøn sauce – jeg har glemt hvad den var lavet af. Rigtig dejlig mad og min rødvin, der smagte af hindbær – det gjorde den virkelig – var faktisk fin til. Hvem skulle have troet at rødvin var til fisk. Jeg er enig, her bliver mad og kunst mixed i bogstaveligste forstand.
Ejeren og øvrige tjenere forstod at hygge om damerne og man kan vælge mellem store og små glas vin. Mellem lille og mellem hovedret. Forret og lille hovedret var rigelig til os og jeg er fortsat rigtig mæt. Kaffen tog vi på MIMB i den smukke sal ovenover restaurationerne foran pejsen. Min foretrukne dagligstue i gamle dage. Nu er det mest en cocktailbar, men det lykkes med kaffe. Kan anbefales, hvis man ikke bliver sur over prisen.
Formiddagen gik med besøg af KU. Interessant at høre om det igangværende forskningsprojekt, hvor man nu interesserer sig for hvordan almindelige mennesker skriver til hinanden og hvorledes deres sprog har udviklet sig på skrift gennem årene. De drog af med kilovis af min korrespondance tilbage fra slut 70èrne, begyndelsen af 80èrne og jeg fik en god fornemmelse for den måde at rydde op på og være respektfuld overfor de mange mennesker, jeg har været på skrivefod med gennem alle årene.

Reklamer