Tags

, , , , ,

Sådan! Nu er der lagt op til flot tango. "Min" danselærerinde er klar til en flot opvisning.

Sådan! Nu er der lagt op til flot tango. “Min” danselærerinde er klar til en flot opvisning.


WOW! Jeg bliver bare i godt humør af tango musik og dans. I aften var jeg så heldig at “min” kommune var vært ved et flot arrangement i et af vore lokale kulturhuse Brønden. Det var for øvrigt første gang jeg besøgte stedet og det blev jeg ret imponeret over. Dejligt at vores skattekroner også går til den slags lokaler og mulighed for fællesskaber.
Jeg ved ikke hvor mange lokale Brøndby Borgere, der var mødt op. Tango miljøet var til gengæld flot repræsenteret og der blev lejlighed til at hilse på gamle bekendte og danseskolekolleger.
Aftenen begyndte for nogens vedkommende – heriblandt mig og min søde veninde – med lækker tapas og et godt glas vin. Dernæst med 1½ times undervisning for alle fremmødte og nu slog det sprudlende, humørfyldte orkester tonerne an til en festlig aften. Prikken over ièt var Gunner og Ann Berits opvisning. Det er virkelig svært at være bænkevarmer efter sådan en omgang. Men som altid er der mangel på dansemænd. Og de dygtige gider ikke danse med os, der gerne vil øve os i at blive gode dansere. En ond cirkel, som ofte ender med at dansen bliver for særlige klikker.
Ikke desto mindre er humøret højt. Jeg kan ikke være trist med den gode musik i ørerne og heldigvis for mig også enkelte svingom.
Der skal lyde en anbefaling til alle, der bor i vores kommune om, at læse grundigt på de kulturelle tilbud, der står i kalenderen – der er noget for enhver smag. Rigtig kvalificerede tilbud om koncerter, underholdning og teater.
Den slags skal vi passe på, det er en del af fællesskabet som det er så vigtigt, at passe på i tider hvor populisterne forsøger at føre an med splittelse og sparekrav.
Vi ses næste år til en tango eller to.