Tags

, , , , ,

Når man går eller cykler i København er tempoet sådan, at jeg ofte opdager de smukkeste, sjoveste, historiske og unikke ting.

Når man går eller cykler i København er tempoet sådan, at jeg ofte opdager de smukkeste, sjoveste, historiske og unikke ting.


Jeg bliver et helt andet menneske når solen og varmen opfører sig som de sidste par dage.
I går var jeg inviteret til Hillerød til en fødselsdagsevent. Mine børn er rigtig gode til at finde på den slags kærlige gaver, der gør mig så glad og varm om hjertet. Turen i toget var fin og avisen blev læst grundigt. Første stop var på kosmetologskolen til luksus ansigtsbehandling. Jeg faldt i søvn og vågnede ved at jeg snorkede. Ikke videre feminint, men meget dejligt.
Nypudset og poleret blev jeg afhentet og bragt til en udendørs cafe med udsigt til Hillerød sø og slottet. Det var mageløst, at sidde der og nyde sit ældste barn og et af mine skønne børnebørn. Det kan nok være at mormor og mor barometeret steg mange grader og utrolig glad og meget stolt af sit afkom, tog jeg toget retur for at gå i teater på Republique. Her holdt de deprimerede topmøde og det var strålende god skuespilpræstation af en svær opgave. Stykket havde fået en meget dårlig kritik og det fortjener det på ingen måde. Heldigvis var salen fuld og jeg var ikke den eneste der fornøjede mig. Aftenen sluttede i godt selskab og jeg var fit for fight, da jeg spændte min tunge rygsæk på i morges og gik med på en tur havnen rundt.
Når man går i København ser og oplever man rigtig meget. En smuk port, en herlig frokost med udsigt over vandet. En tiltrængt kop kaffe i Bibliotekshaven. En demonstration for canabis og en mindre gruppe syriske borgere på Christiansborg Slotsplads, der mindede danskerne om, at det er ved at være sidste udkald hvis resterne af Aleppo og indbyggerne der skal reddes.
Hjemme igen, kan jeg nyde udsigten til de smukke, hvide kirsebærtræer, der ligner en kæmpeblonde rundt om vores græsplæne. Og glæde mig over at de indvandre der bor i vores område, er istand til at få max. glæde ud af plænen, grillen og deres samvær. Det ser virkelig hyggeligt ud og børnene får krudtet af. Jeg mærker lykken boble.

Advertisements