Tags

, , , , ,

Stilletime på en bænk ved søen. Nyder solen og tænker.

Stilletime på en bænk ved søen. Nyder solen og tænker.


Jeg fatter det ikke. Det er totalt uforståeligt. Det er ikke blot de bedste trusser der er væk – to par. Det er naturligvis også de dyreste. Dem jeg skulle tage mig sammen til at forkæle mig selv med. De bedste at have på. Jeg kunne blive ved.
Tjekkede vaskemaskinerne flere gange. Hele vaskekælderen endevendt. Tørrerummet ditto. Dyne- og pudebetræk, hvor ting kan gemme sig, er vendt på vrangen. Skufferne gennemsøgt endnu engang. Træningstaske undersøgt for hemmelige rum. Men væk er de. Og nej! Jeg har ikke været på besøg og glemt dem et sted. De er bare pist væk, som sunket i jorden.
Spiser vaskemaskiner den slags? Og hvad gør man ved sådan en grovæder? Hvorfor spiser vaskemaskinerne ikke de gamle trusser eller dem man er mindre glad for?
Medens jeg sådan gik rundt og funderede og ledte, blev huset nærmest omringet af en større politistyrke. En politihund blev sat til at snuse rundt på vores græsplæne. Jeg tænkte det var sødt af dem, at sætte så stort et mandskab i gang for at finde mine trusser. Nu er eftersøgningen tilsyneladende endt resultatløs og de er kørt igen.
Men irriterende er det virkelig.
Ellers er det jo en dejlig dag med mere sol og lune. Herlig cykeltur frem og tilbage til byen og senere i dag cykeltur til tango. 1½ times træning. Det giver energi alt sammen, den største udfordring er blot, hvilken en af de opgaver der ligger og venter, jeg nu skal kaste mig over. Strygetøjet? Bogen jeg gerne vil læse færdig? Mails der skal skrives? Et køleskab der trænger til rengøring. Et altanprojekt. Der skal også købes ind. Ikke at jeg gider lave mad. Det hænger mig ud af halsen, det med mad. Ikke så godt, for alternativet er ikke altid lige sundt og kalorielet.
Måske skulle jeg tælle elle bælle eller bare give mig selv lov til at være i fred med den bog.

Advertisements