Tags

, , ,

En ret utrolig bygning og klimavenlig.

En ret utrolig bygning og klimavenlig.


Hvad jeg ikke vidste var at FN bygningen faktisk ejes af et par pensionskasser og lejes ud til den danske stat som lejer den ud til FN. Og jeg vidste heller ikke, at den var bygget så klimavenlig som den er. Denne kæmpebygning bruger kun 55% af hvad en kontorbygning i denne størrelse normalt forbruger. Bygningen har fået en pris for de slotte og utallige solceller på taget. Man bruger havvandet til at køle, det der skal køles. Man bruger regnvandet til skyl i toiletterne. Lyset slukker når folk går ud af rummet. Solskodder sørger for indeklimaet er behageligt. Og meget mere.
Bygningen har nu vand på alle sider – en slags voldgrav hele vejen rundt og der er kun en indgang, som en slags vindebro i gamle dage. Desværre fik vi ikke rigtig set bygningen indvendig. Foredragene tog for lang tid, eller rettere folks gøren opmærksom på sig selv og deres fortræffeligheder tog en del tid og besøget var lagt så sent på eftermiddagen, at det var no go, at blive vist rundt. Men tak alligevel det var interessant og sjovt at nyde udsigten fra en lille balkon udenfor kantinen. Den udsigt vil snarest forandre sig på grund af andet byggeri og en ny bro, som kommer til at forbinde bydelen med byen længere inde mod centrum.
Dagen sluttede med et foredrag på Hovedbiblioteket som en slags optakt til den store kvindekonference, der tager sin begyndelse i næste uge. Det giver mindelser om Verdens Kvindekonferencen i 1980 hvor jeg selv spillede en central rolle og havde et oplæg. Derefter var der fri leg og vegetar mad i ungdommelige omgivelser og de sidste solstråler på en bænk ved Skt. Jørgens sø. Her blev det koldt og det var bare med at komme hjemad inden aftenkulden og især blæsten totalt fik overtaget.

Advertisements