Tags

, , , ,

Ilden buldrer løs og det tog tid før brandvæsenet nåede frem.

Ilden buldrer løs og det tog tid før brandvæsenet nåede frem.


På cykel kunne jeg se meget sort røg stige til himmels ned gennem Valby Langgade. Jo nærmere jeg kom jo tydeligere blev lugten af brændt gummi og så pludselig i en sidegade buldrede flammerne op af en husmur og havde allerede nedbrændt et mandshøjt plankeværk. Det føltes som om det tog evigheder før brandvæsenet dukkede op, men endelig var de der og jeg kunne skynde mig væk. Der er jo ingen grund til at gå i vejen.
Jeg håber virkelig ikke der gik brand i de gamle huse. Det ville være synd og skam.
Hvis man oversætter det gamle ordsprog, betyder det vist noget ganske andet. Noget med at gamle mennesker bliver forelskede? Det er ligesom lidt mere livsbekræftende. Der må gerne gå lidt ild i mig, hvis det er det, det betyder?
Imidlertid kan jeg betro dem, der gider høre på mig, at jeg ikke føler mig gammel. Pudser lige glorien og fortæller, at jeg ikke var det mindste øm i armene under morgenens svømmetræning, trods timerne i går med at ro i kano. Føler mig lidt sej og hvem skal jeg prale til, hvis det ikke er til jer?
Fik mig en cykeltur på 15 km, ikke meget, men det skal lige med. Det er nemlig min begrundelse for, at jeg tog hele to stykker, pragtfuld æbletærte med masser af creme fraiche til, hos en god veninde, der havde bagt til vores eftermiddagssamtale. Og lige nu dufter hele huset af nykogte, nyplukkede rabarber. Kogte med lækker vanilje hjembragt fra Indien. Det er så dejligt med alle de friske ting som vælter op af jorden. De grønne asparges strækker sig ranke hver morgen. Rabarberne kan man næsten ikke følge med og mange andre ting står på spring. Lidt varme – be` om – så bliver vi næsten selvforsynende en tid. Min grønne fingre kribler.

Advertisements