Tags

, , , , , ,

I dette skånske Paradis fandtes ingen slanger.

I dette skånske Paradis fandtes ingen slanger.


Spændt, småsyg og på piller gik turen med fuld oppakning afsted fredag over middag. Vejret var rimeligt og i vandkanten nord for Helsingborg blev den medbragte rabarberkage og eftermiddagsthe drukket. En fræk teenager, krageunge gjorde os selskab og kunne vist godt have spist mere af den lækre kage. Medens vi sad der og kigge på trafikken på Sundet kørte snesevis af frække og larmende sportsvogne forbi. Der var virkelig mange i alle farver, men tilsyneladende samme bilmærke.
Endelig ankomst til Mølle. I min ønskebog drømmer jeg om at bo på det gamle, mondæne Grand Hotel. Det skulle vi så ikke lige. Men pyt med det. Vores B&B lå lige ned til vandet. Værelset var stort og havde balkon med aftensol ud til vandet og som et ekstra plus lå den i læ mellem tagene på to karnapper. De hvide molsgardiner blafrede lidt i vinden fra den åbne altandør og sengetøjet var kridthvidt og pyntet med yndige puder prydet med roser og et ditto sengetæppe. To gamle tremmestole med lyse puder og et hvidmalet bord med blomsterdug fuldendte det romantiske indtryk. Sådan skal et badehotel være indrettet. Jeg var glad.
Mölle blev skridtet af og de pyntelise hus fotograferet. Vi tabte mælet over de mange pensionater, som heldigvis endnu venter på gæster. Der var dejligt stille og vi havde havnen for os selv. Den medbragte aftensmad blev indtaget på balkonen i fuld aftensol og skyllet ned med økologisk champagne. Jeg glemte at være syg og havde det rigtig godt.
Næste morgen efter morgenmad i den fine og lyse madsal blev rygsækkene spændt fast og afsted gik det mod Kullens yderste spid, med planer om at tage nordsiden tilbage. AJ! En udsigt, let sol og skove og marker så lysegrønne, at det er ubeskriveligt med ord. Men når solen lyste ind under de smukke bøgetræer og duften af ramsløg, hvide skovstjerner og et mylder af blå og lilla orkider viste deres små glade ansigter – så føltes lykken, som en fin rislen og det var umuligt ikke at smile. Med hørelige støn og pust nåede jeg op på alle toppene i det kuperede terræn og med feberrøde pletter på kinderne, kom jeg også hjem igen efter 5-6 timer i det eventyrlige landskab.
Denne aften ingen mad på balkonen. Regnen styrtede ned, men det var mega hygge på værelset med spil og dybe samtaler og udsigt til regnen der faldt i tunge dråber på havoverfladen.
Lidt lettere og uden feber tog vi hul på 2. dagen og travede i lige så smukt et landskab, noget mere kuperet fra Mölle til Arrild og der fandt vi i den lille havn, de lokale fiskere i gang med at rense stenbidderrogn. Havde jeg dog bare haft en fryseafdeling i rygsækken, var der blevet købt ind i rigelige mængder. Nu blev det i stedet til hjemmelavet rejesuppe med dild fra bedstemors have og som det smagte. De lokale havde sat hinanden stævne ved vores bænk. Det var sjovt at høre på. Men afsted måtte vi og endelig nåede vi frem til bilen påny og begyndte turen sydpå.
På det historiske gods Krabbesholm måtte vi gøre et stop og tage en lille tur i parken. Her var alverdens flotte rododendron sprunget ud. Indenfor avlsgårdens længder stod to kæmpestore bøgetræer og lige præcis der, ved ternede duge kunne eftermiddagskaffen indtages med hjemmebagt pæretærte og nypisket flødeskum. Dagen var slidt helt, helt op før vi nåede hjem og havde svært ved at komme ud af den eventyrboble, vi havde befundet os i i flere dage.

Reklamer