Tags

, , , , , , ,

Livsnyder Kerala 2014

Livsnyder Kerala 2014


Han kiggede på mig med store undrende øjne og spurgte: “Hvad laver du”. Jeg smilede og svarede: “Nyder livet”. “Jamen, har du da ikke noget arbejde, og hvordan får du så tiden til at gå”? Jeg var ikke i tvivl om, at han tilbragte størstedelen af sin tid på arbejdsmarkedet. Vi havde ind imellem talt om hvor stressset han var og jeg forstod, at han ikke altid blev behandlet lige godt. Nu havde han også lige fortalt om sin voksne søn, som han var meget bekymret for. Sønnen var syg, men turde ikke blive hjemme fra sit job. Han havde været så dårlig, at han måtte tage taxi til sin arbejdsplads. Han kiggede af og til ængstelig på sin mobil, som for at sikre sig, at der ikke indløb flere foruroligende meddelelser fra sønnen.
Han var ikke den første til at undre sig over, hvad man kunne få en hel dag til at gå med uden job. Og måske slet ikke hvis det var dag ud og dag ind. Det er rigtig svært at forklare hvad jeg laver og at hver eneste dag er fyldt til bristepunktet med gøremål, som alle andre. Gøre rent, vaske tøj, købe ind, lave mad. Betale regninger, svare på mails. Være sammen med venner og familie. Gå til tandlæge, frisør og den slags.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg lever et liv i luksus når det gælder tid. Men det var også det jeg lovede mig selv dengang jeg arbejdede. Jeg ville ikke løbe så stærkt mere. Ikke føle alt som en pligt og et krav. Ikke være styret af en kalender fyldt med møder og aldrig kunne være spontan.
Det har jeg holdt det løfte. På fjerde år udenfor arbejdsmarkedet er mit liv ikke lagt i faste rammer. Jeg skal ikke noget bestemt mandag, tirsdag, onsdag og resten af ugen. Men jeg står op hver dag og går oftest til træning eller svømmer. Jeg danser en til flere gange om ugen, fordi jeg ikke kan lade være. Hvis jeg keder mig, finder jeg på noget. Og det kan godt være at jeg har aftaler ud i fremtiden, men jeg sørger for at glæde mig til hver eneste en og det gør en stor forskel.
Det laver jeg – i mit tempo.

Advertisements