Tags

, , , , , ,

En morgen bliver til på Nordhavn Station og hovedet er fyldt med tanker.

En morgen bliver til på Nordhavn Station og hovedet er fyldt med tanker.


Vores følelser styres af vore tanker? Hvis det er sandt kan man jo tænke om igen og få andre følelser. Mit hoved myldrer af tanker og hvad tænker jeg derved?
På en gang fyldes jeg af varme og glæde og livet føles som en lang række af dyrebare øjeblikke. Hvor er jeg et heldigt menneske og dybt taknemmelig. Om mig selv plejer jeg ellers at tænke, at jeg ikke er en heldig person. Det er også rigtig i den forstand, at jeg ikke vinder i lotto og den slags. Men nu går det op for mig, denne morgen, at jeg er heldig. Jeg møder kloge, modige, omsorgsfulde og tillidsfulde mennesker. Det er vel den største gevinst, der kan tilkomme en.
Det bobler indeni af lykke, fryd, kærlighed? Jeg ved det ikke, men det gør glad og jeg kommer til at stå og smile på perronen med det resultat, at fremmede mennesker smiler tilbage. WHAU!
Om snart vil jeg igen sidde i toget med forventninger om flere dejlige møder med mennesker, jeg holder af. Der er også ukendte faktorer, der gør det hele lidt spændende og på søndag får jeg lov til at være indsamler for Læger Uden Grænser. Det kan jeg også tænke positivt omkring. Det bliver spændende, at møde en helt masse ukendte mennesker. Det bliver en god oplevelse, tror jeg. Og tænk i morges var der en mail til mig fra Afrika, hvor en udsendt læge takkede, fordi jeg ville være med til at redde liv. Det var så smukt, at hun havde overskud til at skrive til mig.
Hvis jeg kunne, ville jeg sende en masse kærlige tanker ud til dem der har brug for at blive tænkt kærligt på. Mit overskud er så enormt her til morgen, at vi sagtens kan deles om det.
Jeg vil prøve at huske på dette øjeblik næste gang humøret dykker. For det gør det jo. Indtil da vil jeg nyde i dag. Tra la la!

Advertisements