Tags

, , , ,

Tidlig op og afsted på indsamlingstur.

Tidlig op og afsted på indsamlingstur.


Indsamlingen er slut og bøssen afleveret, dog endnu ikke optalt. Det har på mange måder været en god, men også en rystende dag. Jeg vidste nemlig ikke at Danmark og danskerne er så bange, som det er tilfældet.
På trods af at indsamlingen er blevet omtalt i dagspressen senest i radioen i dag, medens jeg gik rundt og på trods af, at jeg var iklædt lægekittel og en bar en indsamlingsbøsse, der ikke burde lave tvivl muligt om hvilket formål min kontakt gjalt.
Herudover indsamlede jeg i mit lokalområde hvor naboer ikke nødvendigvis kender mig, men har set mig før – så forblev gadedøre hermetisk lukkede og jeg kunne end ikke komme ind i opgangen.
Når jeg kom ind i de aflåste opgange efter en fyldestgørende præsentation og ringede direkte på folks døre, var det bange mennesker som lukkede op og ventede sig det værste. Bestyrelsen i min ejendom, har virkelig haft held til at skræmme mennesker mod tyveri og hvad jeg i øvrigt ikke kan forestille mig?
En søndag formiddag i dejligt vejr, er så nok heller ikke det bedste tidpunkt, hvis man vil træffe folk hjemme. De er taget ud og nyde det dejlige vejr, hvilket jeg godt forstår. Men måske må man kun samle ind om søndagen?
Heldigvis var der også mennesker der ventede på indsamlerne. Her blev jeg taget virkelig godt imod og skal jeg komme med et gæt, var det de mennesker der selv har mindst, der gav mest og sendte mig videre på ruten med gode ønsker og en varme i stemmen, som holdt mit mod oppe.
Det blev til fire timers gang på trapperne og med rystende ben og kaffetørstig kunne jeg lidt før indsamlingens afslutning aflevere mit resultat. Spændende hvad det er blevet til.
Skal jeg foreslå Læger Uden Grænser en forbedring, skal det være, at der er mælk til kaffen, når vi trætte kommer “i land”. Min glæde over at skulle have kaffe gik fra JUBI! til ØV! Jeg skal ikke have noget, når der ikke er mælk. Smiler.
Tak for en god og lærerrig dag og masser af stof til eftertanke.

Advertisements