Tags

, , , , , , , ,

Syrenerne holder ikke længe i vasen, men de dufter helt vidunderligt og giver ro i sindet.

Syrenerne holder ikke længe i vasen, men de dufter helt vidunderligt og giver ro i sindet.


Mange voksne tror stadig inderst inde på alt, hvad de lærte som børn, og de føler sig onde, når deres liv ikke former sig efter søndagsskolens forskrifter. Skaden er at der sker en adskillelse mellem den bevidste, fornuftige voksne og den ubevidste, barnet.
Vi må øve os i ikke at bruge alle barndommens fortrædeligheder som sovepude for vores liv og opførsel som voksne. Det er ikke let, men vi har pligt til at øve os i kunsten at være voksne og moralsk etiske mennesker. Vi må tilgive os selv og ikke dømme den anden. Det er menneskeligt at fejle, det er i fejlene gnisten springer til at lære noget både om os selv og “den anden”. Det kræver bare lidt kærlighed og omsorg engang imellem, så vi ikke pr. automatik griber til rollen som krænket. Det er sådan en lidelsesfuld og forfærdelig tilværelse.
Hvis vi konstant står på hovedet for andre, lærer vi aldrig at stå på vore egne ben og det er ikke sjovt til slut at tænke: “Hvor er det ærgerligt at jeg hele livet forsøgte, at leve som jeg troede andre forventede af mig, i stedet for at mærke efter hvordan jeg inderst inde gerne ville have levet.
Det er aldrig for sent, at beslutte sig for og forsøge at lade en åben og frugtbar forbindelse til andre mennesker vokse frem. Af den kommer der synergi og handlemuligheder.
Livsmod er en proces ved hjælp af hvilken vi kan bliv mere opmærksomme og udvide vores kærlighed. Livsmodet vil skænke os overskud og vi vil forstå at ethvert problem bærer en løsning med sig. Skønt det er svært vil vi opdage at tilgivelse er vejen ud af helvede og vi slipper for at være dommer over andre. Vi ophører med at være et instrument for angreb, når vi holder op med at skyde skyld på andre.
Py ha! Livet er bestemt for voksne.

Reklamer