Tags

, , , , ,

Vi er dykket ned i det indre af den smukke Hammam til dagens behagelige behandling

Vi er dykket ned i det indre af den smukke Hammam til dagens behagelige behandling


Søndag morgen besluttede jeg, at sidde på hænderne og ikke kigge i min pc. Nu er det sent søndag aften efter en lang og begivenhedsrig dag. Historien får I her.
Malaga har en meget, meget smuk Hammam, hvis bade desværre ikke kan fotograferes af gæsterne. Men her lå jeg i varmt vand med kig til et rum som i Alhambra. Senere i et endnu varmere bad med en kuppel over fyldt med stjerner. Jeg lå og tænkte at man burde have sin elskede med i sådanne bade. man bliver så ren, afslappet og blød på krop og i sind. Vi blev skuret og skrubet og fik dejlig massage. jeg duftede som en nyfødt rosenknop, da vi endelig efter nogle søde kopper te steg ud i verden og blev slået af varmen.
Gik lidt rundt og så os om i de små gader uden turister og duftede til familiernes søndagsmiddage. Blev selv meget sultne og fandt en dejlig økologisk cafè med gedeburger. Det smagte godt.
Det blev tid til et besøg på Museo Carmen Thyssen hvor jeg nøjedes med en særudstilling om POP kunst. Den var farverig slet ikke dårlig, på rods af, at jeg ofte kommer til kort når det gælder moderne kunst. Under en film om kunstnerne og deres billeder faldt jeg i søvn og vi måtte afsted for at få en kop livgivende kaffe. Det hjalp.
Hjemme smækkede vi benene op. Nu kunne jeg ikke sove. Det var heldigt for lektierne, som fik en tur til. For første gang skulle vi klædes pænt på. Det var teateraften. og hernede gør man noget ved det. Dejligt, det er så skønt engang imellem at gøre lidt stads af sig. I de nye torvehaller fik vi et glas sommervin før forestillingen. det blev en aften med tango for alle pengene.
Celina Rotundo dansede som en drøm med sin partner Hugo Patyn.

Celina Rotundo dansede som en drøm med sin partner Hugo Patyn.


Patricia Nora sang fantastisk Amores Tango quinteto spillede så hele teatret gyngede og danserne kunne både danse og lave show. Det var en herlig aften.
Småsultne fik vi os et par tapas og et glas vin på vejen hjem. Det var blevet køligere – en vidunderlig aften og hele vejen var der underholdning. I parken et stort orkester, der spillede klassisk musik. Ved havnen udfordrede unge brakedancere hinanden og de var dygtige. Whau!
Det var svært at løsrive sig og gå hjem i seng. Men en ny dag med morgenbadning og skole venter.