Tags

, , , , , ,

Calefornisk eg forvandles til et fint gammel/nyt skib som engang har sejlet og deltaget i et slag ved Amerika.

Calefornisk eg forvandles til et fint gammel/nyt skib som engang har sejlet og deltaget i et slag ved Amerika.


Træt, slidt og i dårligt humør besluttede jeg i dag, efter skoletid, at det var min sidste dag på kurset. Min modstand og mine forsøg på at finde begrundelse alle mulige steder udenfor mig selv, til hvorfor jeg ikke længere syntes det var spændende, morsomt og lærerrigt at gå til undervisning. En god første uge var ved at drukne i mismod og det er mit liv blevet for kort til.
Lettelsen over ikke at skulle bruge 2-4 timer på lektier i eftermiddag, men at kunne gå hjem og vandre en lang tur, hjalp begavdigt på den indre dialog.
Første stop var en rigmandsvilla Fernando – et købmandspalæ midt i en utrolig herregårdspark – dog aldeles adgang forbudt. ÆÆV! De rige forstår at hegne sig ind hernede. Pyt videre ud af strandpromenaden til Til Banòs del Carmen. Tidligere overklassens søbadeanstalt med sejlsport og hvidklædte tjenere udendørs dans i hvide kjoler under stjernerne og tennis. Nu har stedet set bedre dage, fortryllelsens er væk, men restaurationen ligger som den eneste i Malaga med fødderne i havet. I dag blæste der en stiv pelikan og dugene på de opdækkede borde fløj omkring, medens klapstolene faldt om i besvimelse.
Videre og her fandt vi en perle over alle perler. Et gammelt træskibsværft som endnu bygger de gamle fiskerbåde til sardinfiskeri og som nu, hvor de har gang i at bygge et stort gammel skib af californisk eg til amerikanerne. Man restaurerer gamle både og sørger for indsamling af data til museet. Det var hele turen værd.
Promenaden blev nu folkelig og mere oprindelig med klare aner tilbage til det gamle fiskeleje og bitte små beværtninger. Her kunne vi sidde i solen og få en forfriskning, medens vi betragtede den lokale ungdom.
På vejen hjem faldt vores vej forbi en meget lokal restauration, hvor de gamle damer drak kaffe. Mændene en øl og lidt tapas. Vi spiste en let aftensmad og blev udsat for den sødeste betjening, vi endnu har mødt.
Dagen er igen brugt op og mærket faldet på. det blæser kraftigt og temperaturen er nu nede på 29 grader. Vi kan ånde og måske sove i nat.