Tags

, , , , ,

Kig op. De fleste hoteller har en bar, en piscina eller andet godt p taget. Og ikke mindst en fantastisk udsigt.

Kig op. De fleste hoteller har en bar, en piscina eller andet godt p taget. Og ikke mindst en fantastisk udsigt.


AH! Sove længe spise morgenmad i fred og ro. Pakke strandtaske og gå afsted til en næsten mennesketom og fredfyldt strand. Det var lykken. Men – undskyld jeg siger det – næsten for koldt i forhold til de seneste dages varme. Skyer og ingen af os kom i badet.
Fredeligt, overskyet og fantastisk afstressende at være på stranden hele formiddagen.

Fredeligt, overskyet og fantastisk afstressende at være på stranden hele formiddagen.


Der blev læst igennem. Sidste side i bogen vendt og malet billeder. Det er længe siden jeg er faldet helt ned. En herlig stemning at være i for mig. Af og til kunne jeg løfte blikket og se på den virkelige skønne himmel, skyerne, havet, papegøjerne, menneskene, sandet, stranden og livrederen. Alt susede lige ind p lystavlen. Der var plads.
Sen eftermiddag begav vi os til byen for at afslutte vores 2 ugers bekendtskab med Malaga på byens tage. Det blev til et par utroligt flotte udsigter. Skønne drinks nydt henslængt på gode solsenge i aftenbrisen. Timerne forsvandt bare i takt med at solen gik ned.
Aftenen sluttede i byens Soho. I udkanten fandt vi en meget lokal bar med gode hjemmelavede tapas. Det smagte og hvidvinen var kølig. ikke prangende, men god. Nu har vi slidt Malaga op for denne gang og længes hjem. Vi gider ikke mere.
I morgen tidlig vil vi gøre vores logi fint og rent til nye gæster. Følges ad til lufthavnen hvorfra min herlige rejsekammerat vil sige farvel. Jeg vil tage videre og glæde mig til at være sammen med lille Molly og hendes mor endnu et par uger.
Mormor længes efter sit barnebarn og glæder sig og er dybt taknemmelig for, at hun har mulighed for at være sammen med hende den kommende tid.