Tags

, , , , ,

Et par timers vandring i sandet på standen og i morgensol.

Et par timers vandring i sandet på standen og i morgensol.


Dejligt med en næsten normal “arbejdsdag”. Op og gøre skolebarnet klar til den sidste mandag i dette skoleår. Det gik godt, ingen ballade over fletningerne var sat forkert, vi enedes nemlig om en hestehale. Hun tog det pænt, at jeg ikke kunne finde morgentv og vi snakkede hyggeligt på skolevejen.
Jeg ville morgenforkæles og spadserede ned til stranden og med fødderne i vandet og ansigtet vent mod den tidlige morgensol, som sendte sølvstriber i vandet. Det blev til et par timers gåtur og frit løb for tankerne. Noget føles som om, jeg er på ny er på vej til et sving på min vej. Ikke præcis hver syvende år og sjældent planlagt slår mit liv et uventet slag og der kommer en ny bugtning på min vej mod…. Ja! mod hvad mon? Afslutningen på livet med døden, men ellers? Det vides ikke, jeg har ikke planlagt eller drømt om fremtiden i årevis. Nu tegner sig pludselig og måske ikke et mål, men et indhold og en proces. Der er ikke helt hold på det. Måske skal jeg lade mig rive med. Ud i strømmen uden korkbælte og se hvad der sker. Spændende.
Hjemme igen gik støvsugeren og jeg en alvorlig tur og bagefter fik hele hytten en omgang med gulvskrubben når jeg nu var varmet op. Tid blev der også til, at spise frokost i det smukke vejr og nyde fuglenes kvidren. Her var dejligt og roligt som en sommersøndag. Det fik mig til at tænke på en barndomsstemning.
Barnet skulle hentes igen og aftensmaden laves. Det var næsten ligesom, at være ung husmor igen med børn i skørterne. Både mor og barn var mandagstrætte og det kan jeg rigtig godt forstå. Nu går dagen på held. Solen hænger lavt og alt vasketøjet er tørret og kan tages ind. Dørene står piv åbne og mågerne skriger aftenskrig på golfbanen. Det er åbenbart en daglig rutine de har.