Tags

, , , ,

Hvad skal man med gardiner, når man kan bruge flamingonederdele i vinduerne.

Hvad skal man med gardiner, når man kan bruge flamingonederdele i vinduerne.


Min søde datter syntes jeg skulle have en fridag og gav mig et lift til Marbella. Byen er på trods af de mange turister en smuk by. Den gamle bykerne er hyggelig. Specielt i varmt vejr fordi gaderne er smalle og giver skygge. Husene kridhvide og der er blomster overalt. Lækre butikker fordi publikum her er mere velbeslået end de fleste andre steder på kysten og efter at have skældt middelklassen ud, gik jeg selv rundt og kiggede vinduer og sendte lange blikke efter nogle af de lækre sager. Heldigvis kender jeg en genbrugsbutik hvor de “rige” damer afleverer deres tøj og i dag fandt jeg en bedårende sommerkjole til 8 euro.
Jeg gik bare rundt og tjekkede byen ud og alle de steder jeg i mange måneder lærte at kende. Efter en let frokost tog jeg bussen retur til Fuengirola. På busstationen her skulle jeg videre til Torrequebrada og tørstig som jeg var ville jeg lige købe en flaske vand.
OH! Skræk og rædsel far disken og ud til billetlugen forsvandt min pung med kreditkort og en del penge. Normalt går jeg ikke rundt med mange penge, men i dag havde jeg på grund af byturen tilføjet lidt ekstra og ikke fjernet mit kort.
Jeg håber tyven havde hårdt brug for pengene. Her er mange fattige, men helt ærlig. Jeg blev skidesur og rystet over at det kunne lade sig gøre. Heldigvis var chaufføren på bussen overmåde flink og lod mig køre med. Tak for det – et rigtig venligt træk. Jeg kunne jo også bare havde brugt de penge, i stedet for at gå og fedtespille med dem. Dem der gemmer til natten gemmer til katten.
Kortet spærret og jeg blev trøstet af datter og barnebarn med lækker aftensmad. Molly Syntes det var vildt spændende og kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke så tyven. Men altså – det gjorde jeg ikke.