Tags

, , , , ,

Livet behøver bestemt ikke være kedeligt. Er det det, laver vi bare en fest.

Livet behøver bestemt ikke være kedeligt. Er det det, laver vi bare en fest.


Medens jeg læser Anton Gray Larsen, Christopher Ellersgaard og Markus Bernsens bog Magtliten om hvordan 423 danskere styrer landet, lader jeg tankerne gå til UK og spekulerer på hvor stor eller rettere lille magteliten er derovre og hvad de mon har bestemt omkring valget vedr. EU. Det er ikke nyt for mig, at vi har et klassedelt samfund og at det eksisterer i bedste velgående på trods af, at rigtig mange danskere tilsyneladende ikke ser det på samme måde mere.
De burde læse denne bog. Det er på en måde rigtig rystende for sådan en 70èr ungdom som mig, at erkende, at vi ikke er kommet ret langt med fordeling af noget som helst. Tværtimod. At politikerne så oven i købet skubber til et hældende læs og angriber de sociale ydelser, sundhedssystemer og skole- og uddannelse for at gøre det endnu ringere for det/de samfundslag der ligger nederst er jo nærmest ubærlig.
På den anden side giver det mig også en vis ro. Det nytter ikke noget, at jeg står og banker hovedet ind i væggen. Vi må og skal være mange flere og meget mere enige, hvis der skal flyttes noget og ellers tager fanden igen de sidste i de lande vi sammenligner os med og hvor vi troede vi var på den sikre side.
Europa går en interessant tid i møde, som næppe alene skyldes nogle åndsvage politiker løsninger. Der tegnes streger på langt vigtigere landkort med usynlig blæk som ikke er tilgængelig for os. Ikke underligt, at jeg har haft følelsen af at vi hele tiden løb efter et tog vi ikke kunne nå.
Imidlertid har kapitalen, den herskende klasse og hvad det nu kan benævnes før opdaget, at det ikke kan betale sig, at slå arbejderklassen ihjel, sulte dem helt til døde eller undlade uddannelse – tænk på hvad der skete under industrialiseringen da gennemsnitslevealderen for arbejderne faldt til 17 år på grund af de kummerlige forhold. Da gik det op for dem der bliver rige af muskelkraften, at der måtte ske noget. Det gjorde der så. Nu er det ikke muskler, men hjernekapasitet og en vis kreativitet der er behov for på arbejdspladserne, hvis der skal tjenes penge. Vi får se hvordan alting spænder af.