Tags

, , , ,

Disse fantastiske lune sommeraftner, hvor vi kan sidde ud til myggene jager os ind.

Disse fantastiske lune sommeraftner, hvor vi kan sidde ud til myggene jager os ind.


Disse fantastiske blide, lune sommeraftner har jeg nu haft i overflod og ville ønske jeg kunne dele med jer, der skal nøjes med regn og kun 15. grader. Lille Molly har puttet sig og mor hygger med kolleger i Puebloen. Omkring bjergene er der en lysende kam og et slør af dis. I aften føles det som om havgusen er på spil, men mindst 25 grader. Stilhed i hele bebyggelsen. Her og der høres kliren af bestik fra altanerne. Aftensmaden indtages tidligst kl. 21.00.
Jeg sidder ikke derude, men har et pusterum til at skrive og falde lidt til ro. Det kræver sit, at være bedstemor 24-07 og når roen sænker sig, er jeg ofte træt og falder i søvn med bogen ned over ansigtet.
Det er også ved at være småt med lekture denne gang. Jeg har nu kastet mig over en krimi. Ikke det jeg normalt læser og jeg er imponeret. Bogen hedder Hviskeleg og er skrevet af Arne Dahl. Så vidt jeg forstår kåret som bedste svenske kriminalroman i 2011.
Hør blot:”Penge kan hverken yngle eller vokse, ikke rigtig, de skal tages et sted fra. At få penge til at yngle har altid være forbundet med en form for bedrageri. Penge skal tages et sted fra. Vi ved godt vi har givet os af med at stjæle.”
“Vores verdensbillede er ikke formet af moral, men af magt. Alt andet er selvbedrag”.
Bogen får mig til at tænke på, at det måske er nemmere at få udgivet en kriminalroman end en dokumentarskildring. Bogen ser ud til at bygge på en meget realistisk, indsigtsfuld undersøgelse af kriminalitet på tværs af grænser, politik, magt og økonomi.
Formentlig ville magten og den elite forpurre den slags viden kom til almindelig menneskers kendskab, hvis den ikke blev pakket ind i en kriminalroman. Det er ganske underholdende.