Tags

, , , , , ,

De mange smukke tage nydt fra Vor Frelsers Kirke i en rus af lykke.

De mange smukke tage nydt fra Vor Frelsers Kirke i en rus af lykke.


Ved at skabe en forbindelse til det dybe indre får vi mulighed for at stifte bekendtskab med kunsten at leve, elske, lære og gøre en forskel. Når jeg kan mærke det indre: Ja! Kommer jeg på bølgelængde med min samvittighed og kan lægge frustrationerne/de udækkede behov og drømme til side. Men der skal livsmod til og der skal arbejdes hårdt for at holde forbindelsen ved lige og handle menneskelig værdigt og respektfuldt med livets mange spørgsmål og leve vores valg.
Netop i disse dage mærker jeg fornemmelsen af at handle i overensstemmelse med hvad hjerte og intuition fortæller og solen og den harmoni der spreder sig giver energi og glæde. Jeg har turdet træffe nogle beslutninger. Ikke nemme for alle valg dækker også over et fravalg af noget. Men jeg fornemmer at retningen er god nok. Kursen er udstukket og handlekraften stærk i retningen af, at nå de delmål og mål, der er udstukket for de kommende måneder – måske år.
Og den rigdom jeg har følt ved de møder, jeg har haft den seneste tid med mennesker jeg holder af, giver løfter om fælles styrker og glæden ved at skabe eller opleve noget sammen.
Det siges at vi sover godt om natten, hvis vi har en god samvittighed. Det siges endda, at det bedste sovemiddel netop er god samvittighed. Det næstebedste er cognac. Det sidste er unægtelig lettere at skaffe, men jeg bryder mig ikke stort om det.
Det er for resten ingen kunst at have en ren samvittighed, hvis den aldrig har været i brug.
Nu kan resten af dagen leves i langsomhed med forventningens glæde og en tryg forvisning om, at jeg godt ved hvad der er det vigtigste i mit liv lige nu.
De mange gyldne øjeblikke jeg har passer,føler jeg på og glæder mig over dem i lang tid. De er en slags omfavnelse af livet.