Tags

, , , , ,

Derude hvor kun de færreste kommer i en højde af ca. 2200 meter har vi set og nydt naturen.

Derude hvor kun de færreste kommer i en højde af ca. 2200 meter har vi set og nydt naturen.

Udsigterne har været betagende og ubeskrivelige. Især når man ikke gør det i nuet og får følelserne og stemningerne med til hvert enkelt billede.
Det har været meget varmt op til 38 grader. Jeg kan betro jer, at gå fra ca. 500 meter og yderligere 1250 højdemeter i den varme ikke bekom mig særlig vel. Men oplevelsen for enden af denne første vandredag, hvor uvejret brød løs og floden gik over sine bredder aldrig vil blive glemt. Sammenstuvet i en sæterhytte medens lynene skar gennem luften og regnen styrtede ned og gennemblødte alt og alle – også vores få telte – ikke går i glemmebogen.
Gæstfriheden i den spartanke hytte var uovertruffen. Bondekosten og myntethe gjorde godt og heldigvis havde den gode bondes søn eller fætter hentet øl før floden blev en rasende strøm, der forhindrede mennesker og dyr i at forlade stedet. Det blev en fugtig nat, så meget desto mere bagte solen næste dag da vi igen skulle stige 750 meter. Overalt var der de smukkeste blomster på stepperne. Langs stien og op af bjergsiderne.
Hver eneste pause ved en sammentømret cafe` lagt uden for lands lov og ret, med rindende vand og et udvalg af sodavand en lise for krop og sjæl.
Får og køer med ringende klokker har været vores selskab. Enkelte hyrder har betragtet os med undren og sikkert tænkt, at de gider traske rundt herude i heden. Men hvor var det meget, meget smukt.
Vi har sovet på en hylde med hyttens beboere og vågnet ved at fårene og køerne stimlede sammen omkring kl. 05.30 for igen at blive ført op af bjergsiderne for at finde føde. Vi har set får og køer komme ned igen kl. ca. 20.00 for at blive malket inden de kunne gå til ro.
Vi har spist mange forskellige slags feta. Hver kone sætter sit præg på sin ost. Børnene er stimlede sammen for at få et glimt af de “hvide” og øve deres lille engelske ordforråd og få lidt adspredelse i en hverdag langt væk fra civilisationen.
Nogle gik stærkt, andre tog den med ro. Jeg fik en meget ubehagelig overraskelse og problemer med at trække vejret i blot 22oo meter. Det var et højest uventet nederlag, som jeg ikke rigtig kan greje og som jeg ikke på stående fod ved hvad jeg kan gøre ved.
Det må nok undersøges nøjere, men nu pakker jeg ud og pakker samtidig til turen til London med barnebarnet. Så får vi se.

Det er svært at vælge for ingen af mine fotos levner naturen sin fulde ret.