Tags

, , , , ,

Vi brugte fødderne flittigt og besøgte naturligvis nogle seværdigheder, men også mange spontane sjove og uventede ting.

Vi brugte fødderne flittigt og besøgte naturligvis nogle seværdigheder, men også mange spontane sjove og uventede ting.


London er en rigtig fin by og meget spændende at gå rundt i. Denne gang skulle den opleves med Caroline og museer fra siet fra, bort set fra Madame Tussaud. Det blev den ultimative dårligste oplevelse vi havde. Trods bestilte billetter hjemmefra, måtte vi stå i den lange kø i mere end en time for at komme ind i en kødrand af mennesker, hvilket gjorde det nærmest umuligt at se noget. Gør det ikke. Der er så mange interessante og gode oplevelser i den by. F.eks da vi spiste frokost i Southwark Cathedral og bagefter kom til en særlig Gudstjeneste – Lammas. Hvor bagerne kom med smukke store brød og vel skulle have dem velsignet.
Vi måtte desværre ikke fotografere bagerne som kom med de flotte brød.

Vi måtte desværre ikke fotografere bagerne som kom med de flotte brød.


Eller uventet, i vores søgen efter en ganske bestemt seconhand butik et sted i Kings Cross, fandt det mest vidunderlige marked med kunsthånværk og skønne alternative madboder og et omliggende gadenet af udslidte huse, men hvor der nu var gang i kunstnerlivet og de rigtig sjove cafeèr og kludebutikker.
Løvernes Konge blev nydt fredag aften og den er virkelig for børn. Aldrig har jeg set så kreative kostumer. Meget, meget fantasifuldt, måske forestillingen var en anelse for lang. Men Caroline fik stjerner i øjnene og det var absolut det bedste.
Tower bridge blev nydt i morgensolen og at gå på glasgulvet deroppe var en rigtig stor udfordring, som den unge dame klarede med barvour – trods højdeskræk. Vi susede rundt i undergrunden og snart kunne Caroline selv finde rundt i det flotte og gennemførte netværk af transportmuligheder. Naturligvis blev også de røde busser brugt. Lige netop foran vores hotel i Westminster holdt bussen og kunne bruges rigtig godt.
Mormor har nydt sit store barnebarn og hun har nydt turen og glædet sig til at skulle hjem og påbegynde et nyt kapitel af sit liv. Blev afhentet på stationen og kørt direkte på efterskole.
Tak for den gode oplevelse og pøj, pøj til mor, som nu har måttet give slip på sin sidste unge. Det er ikke nemt. Også for forældrene varsler det nye tider.