Tags

, , , , ,

Enkelt lækkert og nydelig

Enkelt lækkert og nydelig


Dejligt at indtage sit hjem igen, skønt det kun bliver for en kort bemærkning. Rejseforberedelserne til en 550 km lang fodtur fra Firenze til Rom skal forberedes. Og da alt skal bæres på ryggen i mit helt private sneglehus, bliver der ikke plads til tablet eller andet elektronisk grej. Imidlertid ser det også ud til at bloggen igen er ved at dø. De seneste 10 dage uden nye indlæg, har gjort sit til at interessen er dalende. Men alt har vel sin tid.
Opgaverne stod i kø fra morgenstunden og er blevet løst systematisk og hurtigt. Allerede kl. 14.00 følte jeg mig lidt med igen og besluttede at gå i biografen. Jeg havde et inderligt ønske om at se filmen med Paco De Lucia og det var godt jeg gjorde det. Det er en dejlig film om et stort talent. En flittig og dedikeret musiker, som ikke var bange for at prøve noget nyt og udfordre sig selv og musikken. Så vidt jeg ved tages filmen af plakaten onsdag i næste uge. Der bliver vist et par regnvejrsdage inden som kan bruges til biograftur, hvis I skulle få lyst. Jeg nød det gode vejr og optakten til den store street parade. Drak kaffe og spiste kage – det må snart få en ende – og nød livet i al sin pulserende bevægelighed.
Fik talt med børnebørn og venner som trængte til en lille opmuntring og vide at de er elskede, holdt af og vigtige personer i mit liv. Der var såmænd flere som burde betænkes, men ressourcerne og overskuddet rakte ikke efter filmen. Den gjorde mig stille og eftertænksom. Og da jeg ville sætte mig for at skrive, det kan jeg nogle gange nemmere end at tale i telefon – det er jeg helt elendig til – strejkede pcèn.
Nu er mørket faldet på. Jeg er sengeklar og vil samle kræfter til morgendagens opgaver og samvær. Nærvær og overskud skal deles med dejlige mennesker i mit netværk, som jeg er så heldig at nyde godt af. Forinden skal der soves.