Tags

, , , , , ,

Ida Bang Augsburg er brodeuse og laver de smukkeste gobeliner. Med jutelærred, silke, hør, uld og bomuld skaber hun de mesterligste værker.

Ida Bang Augsburg er brodeuse og laver de smukkeste gobeliner. Med jutelærred, silke, hør, uld og bomuld skaber hun de mesterligste værker.


I går fik jeg en indbydelse fra Svend på Galleri Kunst Huset til at nyde Ida Bang Augsburgs vidunderlige gobeliner. Åh! Hvor ville jeg ønske jeg havde haft penge til at købe hendes Havfrue og hænge den op på en af mine vægge. Man kan ikke se sig mæt. Jeg tror alle gæsterne var begejstrede og beundrede Idas kunst. Hun sidder og syer dem i skødet. Skaber dem undervejs. Det er næsten det mest unikke, hvordan kan der komme en sammenhæng, en historie ud af det?
Egentlig har jeg aldrig besøgt Galleri Kunst Huset uden at ønske mig noget. Svend Andresen er rigtig god til at finde noget særligt frem og vise det for os. Det er en skøn måde, at få lov til at nyde kunst på. Og jeg håber ikke han bliver træt af at invitere mig. Jeg køber jo ikke noget.
Cykelturen gik derefter ind mod byen med den store parade bag mig. Der var rigtig gang i den. Jeg så et par fantastiske eksempler på udklædningskunst undervejs. Næsten skræmmende voldsomme. Her bliver vist ikke lagt fingre imellem.
Anderledes blidt gik det for sig på Ophelia Plads med Den Kongelige Sommerballet. Så ønskede jeg igen. Ønskede mig et abonnement til den kommende vinters balletter på Det KGL. Teater. Hvor er de dygtige – danserne, koreograferne, dem der syr kostumer – alle bag det vi ser. Det var rørende, morsomt, dramatisk og på en måde meget betydningsfuldt.
Aftensmad på Skindbuksen med en god veninde. Gensyn med Napoli på Pantomimeteatret i Tivoli.
Snak og spadseren. Nyde blomster i stærke farver. Jeg var lige ved at ønske mig en have fyldt med flotte og mærkværdige georginer. Det er godt med ønsker.
Musik og kaffe. Tænk engang! Jeg holdt ud til fyrværkeriet var slut. Det er ikke sket i mange år og heldig var jeg. Toget kørte både cykel og trætte Ilse hjem igen.