Tags

, , , , , ,

En em af god historie. Jeg holder meget af at besøge huse og steder hvor der fortsat findes ånd.

En em af god historie. Jeg holder meget af at besøge huse og steder hvor der fortsat findes ånd.


Søndagen bød på et gensyn med bakkehuset og taknemmelig fulgte jeg igen i en dygtig medarbejders fodspor, når hun levende berettede om det liv, der her har været levet. Og skam få Københavns Kommune som bygger en beton væg, en slags Berlinmur klods op og ned af huset gamle have. Eller rettere resterne af den have der engang har været her og som der nu kun er en lille strimmel tilbage af. Det gamle hus slår revner af arbejdet med det nye monstrom. Det er skammeligt. I det hele taget er det skammeligt hvad der foregår i Carlsberg Byen efter min mening. Alt for meget gammelt, alt for meget som kunne vække et spændende miljø er fjernet, væltet og raget ned for at give plads til livsløst byggeri og tonløst cafe`liv. Øv! Øv! og atter ØV!
Kiggede i et tidsskrift SAXO og Guldalderen på museet. Læste lidt i en artikel om at to søstre var blevet dømt for den incest deres far havde bedrevet mod dem. Hvornår? Spændende tidskrifter som jeg ikke kendte. Dem vil jeg gerne læse mere i. Men hvor og mon de fortsat udgives?
Vejret var med min veninde og jeg – det var for at sige det lige ud mageløst dejligt. Og to dage i træk med gode oplevelser og tillidsfuldt samvær med kloge og kærlige kvinder gør mig altså lykkelig. Intet mindre.
Og jeg tænker i sådanne stunder og ofte på, hvad skulle jeg dog gøre uden sådan et dejligt netværk. Taknemmeligheden kender ingen grænser. Her er ingen sure rønnebær og selvom vi ikke er enige om alting, foregår samtaler, gode råd, vejledninger og fællesskab i kærlig ånd. Begge parter giver og tager i kærlighed til den anden og her er ikke skygge af tvivl om, at hensigterne er gode.
Jeg kan godt forstå dem der har det svært med at miste når netværket tynder ud. Det må være et savn uden lige. Lad os passe rigtig godt på hinanden og være der.
Sensommersolen fortsatte med at skinne på hele cykelturen hjem og nu nyder jeg de sidste dejlige stråler, der lyser den gule sofa op og laver smukke lysstriber på væggene. Næsten som i et Hammershøj maleri.