Tags

, , , , , ,

SÅ sidder de frække fugle som sorte blomster på en skulpturelt træ. Morgentur ved Damhussøen.

SÅ sidder de frække fugle som sorte blomster på en skulpturelt træ. Morgentur ved Damhussøen.


Klokken var endnu ikke otte og alligevel var det for varmt med trøje. Det bliver en herlig dag og i morgen med. Udendørsliv kan anbefales.
Den tidlige morgenfærd skyldtes besøg hos lægen. Lungefunktionstest. Intet at udsætte. Jeg puster som en 50 årig. Det er fint med mig. Det store spørgsmål er bare, hvorfor kan jeg så ikke få luft? En anelse frustreret – nemlig.
Godt det gider vi så ikke beskæftige os med mere. At føle sig som patient, kan jo næsten gøre en syg og den kemiske virkning af medicin kan jeg ikke lide og frygter altid at bivirkningerne er større end virkningerne. Set i Bagklogskabens klare lys, ser det ofte sådan ud. Jeg mistænker medicinalindustrien for det værste.
Jeg agter i øvrigt at blive en gammel dame, der svæver rundt i hvide gevanter, pyntet med stærke farver. Mild og smilende. Kom ikke her. Jeg bruger store hatte. Rejser stadig til spændende steder. Formentlig i den kolde tid, hvor jeg finder varmere himmelstrøg. Og har jeg ikke den der søde, kloge og unikke mand, jeg ønsker mig, har jeg måske en varmblodig elsker, der gider bære mig på hænder og fødder – når jeg altså har tid. Jeg går meget op i kost og lærer mig en masse. Det er rigtig spændende, var jeg ung skulle min nye uddannelse have noget med kost og miljø at gøre.
Til det sidste er jeg omgivet af familie og gode venner. Vi laver salon og læser, skriver og maler. Dykker, svømmer, griner og har det godt. Går lange ture i naturen og i min pæne have. Jeg pynter middagsbordet med blomster, strandskaller og smukke duge. Verden omkring os er naturligvis blevet bedre. Man kommer hinanden ved, er hjælpsomme og noget så umoderne som krig er hørt op. Griskhed og grådighed hører fortiden til.
Ak! Drømmene skal vi passe på.