Tags

, , , , , ,

Gammel, spændende, hemmelighedsfuld, smuk og stærk.

Gammel, spændende, hemmelighedsfuld, smuk og stærk.


En særlig begivenhed har igen fået mig til at tænke over forholdet til mad. Min mor viste sin kærlighed til sine børn, børnebørn og svigerbørn i sin mad. Dels ved at lave deres livret og dels i de rigelige mængder, hun serverede. “Tag nu en frikadelle mere” og det kunne være svært at takke nej, for hendes frikadeller var virkelig verdens bedste. Jeg har aldrig smagt noget der minder om dem. Jeg kan se det for mig, når hun stod der og stegte dem.
I det hele taget kulturen på den egn jeg kom fra. Det var så hårdt at være på besøg i flere dage. Morgenmad, formiddagskaffe med noget til. Frokost. Eftermiddagskaffe med hjemmebag. Aftensmad og aftenkaffe med noget til. Jeg følte mig næsten syg og det på tros af, at man forsøgte at springe noget over eller kun lige smage.
I voksenlivet har jeg lært at samles om maden/måltiderne. Vennemiddagene. Hvor drinks før middagen blev kombineret med vin til retterne og gerne en avæk til kaffen. I perioder fik jeg ligefrem madlede og på den anden side er det at samles om et godt måltid også noget af det jeg holder allermest af.
Jeg er i virkeligheden rigtig glad for mad og det sociale fællesskab, der skabes i forbindelse med at spise. Men det er også svært, af samme grund elsker jeg måske allermest picknick for der tilføjes opleves og ofte aktivitet i naturen og maden bliver lidt sekundær og ikke helt så omfangsrig.
For at nyde min mad, skal jeg fortjene den, være lidt sulten, ikke spise for meget og have mad af god kvalitet. Det sidste kan være en videnskab, spændende og virkelig interessant. Her kan jeg lære meget nyt og er klar til en omstilling. Det kræver lidt tilløb, ny lærdom og måske mere tid til tilberedning. At madlavning får en højere prioritet, men hvorfor ikke.