Tags

, , , , , ,

Stadig ikke Italien. Jeg har ingen billeder. Jeg har vandret i dybe, dybe skove og ikke i som i disse bjerge uden træer.

Stadig ikke Italien. Jeg har ingen billeder. Jeg har vandret i dybe, dybe skove og ikke i som i disse bjerge uden træer.


Turen ud af Pontassieve søndag, tidlig morgen var betagende. Alt var stille, lyset kom gradvist på vej ud af byen. På en bro med de smukke lysegule, lyserøde og grå huse bag os med lukkede grønne skodder og et bjerg foran os dække af vin- og olivenmarker, høje cypresser langs vejen og i baggrunden, forskellige fyrretræer og floden i bunden gjorde dagens begyndelse fortryllende.
Vi lagde fint ud og havde et godt trav, desværre fortsatte besværlighederne med at tyde beskrivelsen af ruten og dagen blev igen forlænget med 7 km og endte på ca. 25 km. Det var dog ikke helt så hedt som den foregående dag et sted mellem 27 og 30 grader.
Ved ankomsten til byen Consuma, som var dagens slutsted løb vi på torvet lige ind i Irina, Marcello Carlettis datter som omgående kaprede os og kørte os lidt ud af byen til en villa, hvor vi skulle bo for natten. Underetagen var vores alene, her var ikke andre pilgrimme i dag. Stort soveværelse med udsigt til haven og et badeværelse med vaskemaskine. Medens tøjet vaskede blev det til et forfriskende bad og så op af den stejle bakke tilbage til centrum for at finde Irina i sin fars butik. Her solgtes kager, brød og skinker i mængder. Det var som om det var byens lokale samlingssted. I et lille tilstødende lokale kunne vi købe friskbagte pizzaer og hvor er de lækre. Pizzaer fra Firenze og omegn er tynde, tynde, sprøde og meget lækre. Pizzaer fra Napoli og omegn er med tykke bunde. Jeg fik nok det største glas hvidvin, jeg nogensinde har fået. Vi fik madpakke og morgenmad med under armen til næste dag.
På vejen ned af bakken kunne stjernerne ses og et lille nymåne. I indkørslen legede 3 vildsvin og jeg sov næsten før hovedet nåede puden.