Tags

, , , , , , , , , ,

Dette er Italien, men fra 2012.

Dette er Italien, men fra 2012.


Som sædvanlig afsted senest kl. 6.30 for at undgå de varmeste og hedeste timer og samtidig nyde den gryende morgen. Turen ud af byen forløb rimelig. Kortet blev tydet trods visse besværligheder i beskrivelsen, men midt på dagen gik det helt galt og vi endte i de dybe skove borte fra vores rute og ude af stand til at tyde i hvilken retning til afmærkede skovstier førte os. Her er ingen, absolut ingen mennesker. Skovene kæmpe store. Smukke, men med bevidstheden om, at vi ikke aner hvor vi er, kan det væres svært at nyde stilheden og den smukke skov. Efter 4 timer finder vi en slags pensionat og her er mennesker. Her bor en familie, som formentlig driver dette sted som vandrehjem om foråret når de fleste italienere vandrer omkring – forstår jeg.
En søster er på besøg og kan heldigvis engelsk. Hun finder et kort til os over nationalparken, som jeg køber og hun forklarer hvilken rute vi skal følge for at finde vores bestemmelsessted Monastero di Camaldoli. Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis vi ikke var stødt ind i dette sted.
Efter 9 timers vandring og 25 km nåede vi frem til den lille by eller det kan man vist ikke kalde den for der var ikke meget andet end det store kloster, endnu et herberg og en restauration.
Heldigvis var der ledigt værelse og i den smukkeste lille klostercelle med eget bad, blandt nonner og præster trak vi atter vejret frit. Værelse blev købt med middagsmad og morgenmad og knapt var det forfriskende bad overstået før himlen åbnede sig og de næste 20 timer væltede det ned med regn. Skybrud – intet mindre. Vi havde taget vores tørn kl. 9.00 om formiddagen, da et andet skybrud overmandede os på en øde landevej. heldigvis holdt regntøjet. Det er fornemt materiale vandreudstyr er lavet af i dag.
På grund af afveje nåede vi ikke frem til det heritages at Camaldoli- et gammelt Benedictiner samfund og kloster det daterer sig tilbage til det 11. århundrede. Et sted hvor man har udklækket præster og vist endda biskopper og måske en enkelt pave?
Vesper blev nydt kortvarigt i den meget smukke klosterkirke og et meget, meget smukt apotek med divers fantastisk træskærerarbejder som også fandtes på stedet.
Aftensmaden var vidunderlig enkel og blev spist i klosterets spisesal med nonner, præster, gæster og et ungt par som også gik camino.