Tags

, , , , , ,

Italien er på mange måder et sted hvor man vandrer tilbage i historien.

Italien er på mange måder et sted hvor man vandrer tilbage i historien.


Kl. 6 vågnede jeg ved at regnen styrtede ned og træerne ruskede. Bekymret for dagen gik vi ned i klosterets spisesal for at indtage morgenmaden. Aldrig har jeg fået så stor en kop kaffe med varm mælk. En kop meget større end en rigtig suppekop. Whau! Det var meget opmuntrende.
Kl. 9.00 skulle vi forlade værelset og vores unge venner drog ud i det styrtende regnvejr, dog ad landevejen. Jeg måtte opholde mig i klosterets cafe`til kl. 12. hvor regnen stilnede en anelse af. Men ved tanken om hvorledes stierne ville være af fedt og glatte sten blev beslutningen truffet. Dagens tur måtte foregå på “livets landevej”. 12,7 km en kort tur og nu uden omveje, landevejen holdt hvad vejskiltene lovede og sluttede i Badia Pragtalia i overskyet, men tørvejr.
Byen var klædt på til fest og fyrværkeri og vi fik det eneste ledige værelse på loftet i La Foresta mellem et hold af fodbolddrenge. De larmede og min vadremakker blev træt ved tanken om ikke, at få nattesøvn. Jeg samtalede med den unge tjener og han lovede at tale med drengene når de kom hjem fra fest. Det skal sige, at jeg ikke hørte dem. Jeg sov faktisk fra både tordenvejr, fyrværkeri og vores naboers hjemkomst.
Eftermiddagen blev brugt til at besøge den lokale kirke og se en gammel krypt, som først er blevet fundet for nogle år siden. Den del af kirken daterer sig helt tilbage til det 11. århundrede. Jeg tændte lys for familien og venner. Det har jeg gjort i alle kirker, jeg har besøgt og sendt alle en kærlig tanke om et godt og lykkeligt liv. Der blev også tid til at drikke kaffe og øl i byens cafe` og tale med 2 hold pilgrimme vi tidligere er stødt ind i. Alle havde taget vejen af usikkerhed om i hvilken tilstand ruten ville befinde sig efter det hæftige uvejr.
Aftensmaden blev indtaget i restaurationen på vores logi. Kedelig mad. Det er utrolig i dette skønne land, hvor råvarer og god mad faktisk findes, at man så ofte bliver spidses af med elendig føde, næsten ingen grøntsager og meget lidt frugt.
En anden ting er at hidtil er venlighed ikke noget vi bliver forvent med. Måske er de trætte af pilgrimme? Og det er dog dem de skal leve af i disse små, øde og hengemte landsbyer.