Tags

, , , , , , , ,

Fodturen gav gensyn med mange tidligere oplevelser.

Fodturen gav gensyn med mange tidligere oplevelser.


Jeg sov som en sten og blev rusket vågen. Ikke særlig venligt og sådan blev dagen. En uvenlig og skræmmende dag hele vejen til klosteret Santuario della Verna. Et af de mest hellige steder i Italien.
Mørket og det kølige morgenvejr viste tænder og bedst som den beskedne morgenmad skulle indtages på værelset før afgang, begyndte det at regne igen. På med al regntøjet og afsted, det var forudsagt at der var en både lang og hård vandredag foran os. I enighed besluttede vi indledningsvis, at tage landevejen. Førret på sporet var temmelig usikkert ovenpå de flere døgns regn og fugt.
De første 2½ km gik godt, men så gik det helt galt. Misforståelser om hvor vi var på kortet og hvad den oprindelige aftale havde været skabte frustration. Turen blev nu lagt an på, at nå en lille, bitte by Franssienta og her fange sporret igen. Det lykkedes og heldigvis kunne vi omkring frokosttid få kaffe og saft i en anden lille by Rimbocchi. Så begyndte en stejl opstigning på omkring 700-800 meter. Op og op gik det. Undervejs løb vi to gange ind i store vildsvineflokke, som heldigvis havde travlt med at drive deres smågrise bort fra os. Men opstigningen blev belønnet med et fantastisk syn udover de uendelige skove på alle bjerge og i alle dale. De sidste timer gik gennem en gammel trylleskov med mos på stenene og i bunden. Eføj op af stammerne og den helt særlige stilhed der hersker i en fortryllet skov. Klippeblokke og sten var meget store og jeg syntes det lignede småland hvor jeg har tilbragt mange år i skovene. Til sidst viste et kæmpestort klippemassiv sig og når man lagde nakken tilbage kunne man øverst oppe skimte et gammel kloster. La Verna.
Hertil nåede vi af kringlede indgange og de to sidste eneværelser blev vores. Nøgne, kolde værelser, men et godt badeværelse til at få vasket sig og de meget fedtede sko og klæder. Den sidste del af turen bar præg af det meget fugtige vejr og skoene var tykke underneden af ler og sten.
Jeg brugte et par timer til at undersøge klosteret. Her var spændende huler i undergrunden hvor Franz havde bedt og ønsket at finde ro og fred. Her var uendelig mange små kapeller indviet til forskellige helgener. En lang gang med hele bibelhistorien og en gammel kirke – naturligvis. En fantastisk udsigt udover skovene og til sidst et aftensmåltid i et værelse for pilgrimme. Lunende suppe og kæmpe wienersnitzel og grøntsager. Hold nu op hvor blev vi mætte. Frugtskålens indhold røg ned i morgendagens forsyningspose. Der kan intet købes undervejs.