Tags

, , , , , ,

Livsnyder Kerala 2014


Det har været slemt og noget uventet, at pc. problemer har kunnet sende mig til bunden af Sortehavet. Ikke desto mindre, har jeg nu ligget og rodet der i over en uge. Det har naturligvis været dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over og end ikke viljestyrke og gode mennesker, har kunnet hjælpe mig fra at gå til bunds.
Som en boomerrang sprang et gammel sår op og sendte mig pladask ned i et sort hul.
Kærlige knus og opmuntrende tilråb fik mig bare til at tude endnu mere. Venlighed og omsorg fik i den grad tårerne til at flyde. Her har ikke været meget at smile af. Og Lykkeilse var tæt på at afgå ved døden. Men sådan er det med livet. Det går op og ned og trods det, at man har taget sin åndligt beskyttende kappe på, lykkedes det alligevel verden at sætte ind med et hårdt slag. Under bæltestedet. I hvert fald forvirrende og uforståeligt.
Jeg skrev engang, at Lykken er, at vi i vores alder ved at det gode holder op, men det gør det onde også – det kan være grunden til, at vi ikke bliver på bunden, men kommer op igen.
Jeg er på vej mod overfladen. Tak til dem der troede på mig og støttede mig skønt de blev både forskrækket og forundret over at se “stærke” Ilse gå ned med flaget.
Sorg er noget mærkelig noget. Man lever med det. Tror det er blevet indkapslet og er holdt op med at forstyrre og rumstere og så er det dog som en vulkan, der pludselig og uventet kan komme i udbrud. Der er tale om stærke kræfter, der kan sluge den daglige energi fuldstændig.
Jeg vil se frem til at få ommøbleret den indre disharmoni og vende tilbage til en lysere og mere energisk hverdag.
Jeg føler med alle dem, der har oplevet det samme og sender et stort knus med ønske om, at også I vil se lyset for enden af tunnelen. Velkommen tilbage til virkeligheden på godt og ondt.