Tags

, , , , , , , ,

Et fint lille sommerslot på Christiania. Der findes en rigdom at hitte på som hed derude.

Et fint lille sommerslot på Christiania. Der findes en rigdom at hitte på som hed derude.


Selvoptaget, egocentrisk, navlebeskuende, selvglad og flere ikke positivt ladede ord og begreber sidder jeg denne morgenstund med guld i mund og tænker over. Er det det jeg er – udelukkende. Blevet en navlepillende og egoistisk ældre dame?
Jeg fik et, for at sige det lige ud, los i røven af en god ven, som vist mente, at jeg ville få det meget bedre, hvis jeg ikke gloede så meget på mig selv. Det var kærlig ment, helt sikkert. Og han kender mig egentlig ikke særlig godt og mest fra bloggen, trøster jeg. Men enig, sådan set er der nok en hel del om det.
Mit forsvar er, at jeg efter en barndom, ungdom og et helt langt erhvervs- og privat liv, har været social, hjælpsom og haft fokus på alle andre end mig selv. Til sidst tørrede mine kilder ud og jeg blev asocial på den måde, at jeg ikke orker og ikke kan rumme al for megen nød, sorg og fortvivlelse. Af samme grund har jeg aldrig meldt mig under frivillighedens faner indenfor socialt arbejde. Jeg er slidt op, udbrændt og vil ikke kunne gøre arbejdet ordentlig.
Jeg har skam tit lyst til at lave noget helt andet. Hjælpe til i en antikvitetsbutik og samtidig lære lidt om kunst og historie. Servere i Tivoli. Gå bag scenen på et teater og rydde op, hente kaffe og feje gulvet, bare for at få lov til at snuse til stemningen. Men sådan har mit liv ikke formet sig. Jeg har indtil videre måttet afstå fra at indgå forpligtende “forhold” og aftaler og ikke haft en kontinuitet i tilværelsen de seneste år. Det må vente.
Da jeg begyndte at skrive min blog, var det i høj grad for at få afløb for alle de tanker og oplevelser, jeg ikke mere kunne dele på en arbejdsplads og i et erhvervsnetværk. Jeg taler så at sige højt med mig selv og skriver det ned. Efterhånden som verden er gået mere og mere af lave, orker jeg næsten heller ikke, at være politisk, socialpolitisk eller gøre “modstand”. jeg føler mig afmægtig overfor alt det onde og forkerte som foregår i verden og jeg kommer derfor til at centre mine skriverier omkring mine egne daglige følelser og oplevelser eller “bruger” materiale og mennesker som jeg møder og laver billeder ud af det.
Men det er sandt nok. Lidt selvforglemmelse er aldrig af vejen og jeg lover at jeg nok skal tænke meget over det.