Tags

, , , , , , ,

Dejligt at se flere og flere møde frem på pladsen som dagen skred frem. Og især mange af dem som rammes af kontanthjælpsloftet stod der selv.

Dejligt at se flere og flere møde frem på pladsen som dagen skred frem. Og især mange af dem som rammes af kontanthjælpsloftet stod der selv.


Med dybfrosne tæer gik jeg fra demonstrationen på Christiansborg Slotsplads kl. lidt i 18.00. Lidt snyd når man tænker på, at nogle havde været der siden kl. 9.00 i morges. Der havde været mange ting på dagsordenen på pladsen såvel som i Folketingssalen.
Som forkvinden for min fagforening Dansk Socialrådgiverforening sagde: Nu må vi se en Folkebevægelse rejse sig. Det kan ikke være rigtigt at middelklassen – som selv kan få ørene i maskinen, hurtigere end de selv forstår – ikke solidarisk slutter op om de 30.000 voksne og 11.000 børn som fra nu ikke mere kan blive mætte, betale huslejen, købe deres medicin og andre helt basale nødvendigheder i vores rige samfund.
Folketingspolitikerne ved godt hvad de gør og de regner fuldt og fast med, at deres usmagelige tagen fra de fattige og given til de rige, får os til at hakke videre på arbejdsløse, syge og flygtninge. Stop det og ret skytset der hvor det skal rettes hen.
Og jeg manglede en organiseret fagbevægelse i dag. Hvor var I henne? Hvor var de mange som stadig har et arbejde og deres organisationer. Var det kun de fordømte på jorden der rejste sig i dag? Dem der skal lide. Hvor er dem der indtil nu har sit på det tørre?
Det var rart at se flere tidligere kolleger og gode venner på pladsen. At opleve fru Helger, Clausen, Peter Ingemann mfl. Tak fordi I aldrig bliver trætte. Og tak til det helt unge drenge band, som bankede mine tromhinder helt istykker. Men ved I hvad, der mangler også nogle nye kræfter og det er ikke nok at kalde folketingpolitikerne idioter.Det virker ikke godt nok. Der skal nogle kvalitative fremskidt ind i protesterne, hvis de skal lykkes.
Lad os nu forene alle kræfter og tvinge udviklingen i en anden retning.