Tags

, , ,

Jeg har set fantastiske billeder i aften fra Svalbard - der drømmer jeg mig hen.

Jeg har set fantastiske billeder i aften fra Svalbard – der drømmer jeg mig hen.


Jeg vidste ikke, at jeg drømte om at rejse til Svalbard. Det gør jeg nu. I aften fortalte porlarguide Henrik Haaning Nielsen om rejselivet deroppe – højt mod nord.
Naturligvis vil jeg gerne se isbjørne, hvaler og sæler. Men skulle jeg være uheldig og alle dyrene holdt fri, så løber landskaberne ingen steder. Du godeste hvor er der smukt. Det kan vist ikke gøres bedre. Om sommeren de farverige bitte, bitte små blomster på tundraen. Isfjeldene og gletsjer i blå nuancer og hvidt. Bjerge i formationer og farver så smukke, at man må undres. Vand og hav, som kun det kan se ud når det er allersmukkest. Lyst hele natten, så man kan tage billeder også der, hvis en isbjørn får lyst at posere nær skibet. At komme tæt på hvalrossernes bøvsen og prutten.
Foredraget blev holdt i Nationalmuseets biografsal og der var helt fyldt op. Rigtig mange af de fremmødte havde været med, men drømte om at komme afsted igen. Men prisen altså. Den sætter nogle grænser.
Der blev også tid til besøg og lægetjek på øjenhospitalet. Her blev det vurderet, at en ny øjenoperation ville kunne foretages, uden den store risiko, men prisen. Jeg siger det bare. Desværre er jeg vist ikke medlem af den rigtige gruppe i Danmark. På den anden side, hvis jeg skal have 5 par briller mere i min tid af kr. 7000, så kan det vist gå lige op. Tænke, tænke.
Til gengæld var det fuldstændig gratis at suse rundt på sin cykel i blæst og kulde, først til den gamle TV by og dernæst til Nationalmuseet. Belønningen er både røde kinder og energi. Så måske kan der soves i nat uden alt for mange afbrydelser.
Lejligheden er blevet ommøbleret så Molly kan flytte ind og bamsen sidder klar i stuen som velkomstkomite`. Den har ventet med længsel på, at komme ind i varmen igen, hvilket Molly synes er en interessant sag.