Tags

, , , , ,

Storm over Brøndby og flere andre steder.

Storm over Brøndby og flere andre steder.


Hvad betyder en god gang blæsevejr, måske næsten storm i min landsby, imod den eksplosion vi risikerer at få lige op i ansigtet, fordi Vesten og USA fortsat leger med ilden. Hvad taler jeg om?
Det skal jeg sige dig. jeg taler om det der foregår i Yemen. Et land som er diplomatisk nedprioriteret af USA og Europa. Et sted som er svigtet af FN`s menneskerettighedsvagthunde. Et sted hvor Iran manipulerer og hvor der er fyret godt op af våbensalg fra såvel USA som Storbritannien.
Hør godt efter. Det er et land hvor tingene er ved at udvikle sig til et nyt Syrien. Saudi-Arabien, der er Irans største rival har opereret her siden 2015 og siden har omtrent 10.000 mennesker ladet livet og endnu flere er såret, fordrevet eller ramt af hungersnød.
Nogle gange tænker jeg at det der ordsprog eller hvad det nu er om: “At det du sender ud kommer tilbage – måske tifold”. Altså når man sender våben og lukker øjnene for hvor geværløbet vender hen, risikerer man, at det en skønne dag vender lige ind i ansigtet på dig selv. Dumt gjort ØB!
Det kan godt være Obama ikke har og har haft lyst til at involvere USA i flere krige, men spørgsmålet er om brikkerne er spillet rigtig, eller der nu igen er en omgang skakmat og et magttomrum, som desværre fyldes op, at ikke særligt rare staters magt begær og lyst til at ekspandere i et i forvejen højeksplosivt område. Igen naturligvis med det til følge at civilbefolkningen kommer til at bløde, dø og sulte for magthavernes lyster og geværkugler.
Hvad kommer der til at ske i Thailand?
Jeg bliver så træt og utilpas når jeg kigger mig rundt. Ikke blot er vi i vores egen lille andedam ved at skrue tiden tilbage til før fagbevægelsen og Steinke havde nogen som helst indflydelse. Det føles virkelig som om verden står i brand og det er svært at se sig ud af det.