Tags

, , , , , ,

Til dig mormor. Jeg kan ikke lide østers.

Til dig mormor. Jeg kan ikke lide østers.


Så har vi oplevet Vadehavet og nationalparken som strækker sig fra Varde i Nord til Tyskland i Syd. En god times bustur fra Åbenrå, hen over dæmningen til Rømø tidlig morgen, for at møde en naturvejleder med spade og spande. Iført vaders og en vamset trøje. Disen eller tågen lå lidt tungt over landskabet og det var med at holde godt øje med ungerne, som hurtig kunne forsvinde i tykningen i det noget ensformige landskab. Så gik det ud i vadehavet for at grave sandorm, sandkrebs og til sidst plukke muslinger og kæmpe østers.
Den danske østersbestand er uddød, men en art fra de varmere lande er indført og breder sig med lynets hast og vokser sig kæmpestore. På et øjeblik kan man samle spandefulde af østers. Det gjorde vi så og passede godt på ikke at skære os på dem. De er vandvittig skarpe.
Godt mudrede vendte vi tilbage og kørte til en lav skov med forblæste træer og en stor grillhytte for at spise madpakke, den medbragte kaffe, saftevand og kage. >
Efter maden blev der åbnet østers og alle skulle smage. Faktisk var de ganske gode, men jeg havde foretrukket at have lidt limesaft og måske til tabassko, at dryppe på min.
Dagen sluttede ved den enormt brede og store hvide sandstrand, hvor bilerne kører helt ud til bølgerne. Der var gang i drager og sjove cykler med sejl og hu hej hvor det gik. Her lykkedes det barnebarnet af få våde støvler. Fantastisk at det ikke var sket før, hun havde vovet pelsen flere gange. Hun var ikke den eneste så flere bedstemødre måtte trække deres yngel tilbage til bussen og anbringe dem med bare fødder og udsigt til P pladsen, inden turen gik tilbage.
Nu er aftensmaden fortæret og aftensangene sunget. Det er tid at sove, skønt det holder hårdt, men i morgen vinker en ny dag med en anden slags safari.