Tags

, , , , , , ,

Jeg ved godt I ikke kan se det, men derude sidder en stor flot havørn

Jeg ved godt I ikke kan se det, men derude sidder en stor flot havørn


Nu har vi gået i Vadehavet, i dag tog vi turen til marsken omkring Tønder. Ved Vidar Slusen ventede en naturvejleder på os. han hade stillet sin mega dyre kikkert parat i børnehøjde, for ude i vadehavet sad en stor flot havørn. Børnene stillede pænt op i kø og kiggede, bagefter de voksne. Den ørn gav sig særdeles god tid og imedens kikkeriet stod på gloede en sæl op af vandet. Måske kiggede den på os.
Vi gjorde hvad vi kunne, for at få ørnene på vingerne. Den var fuldstændig ligeglad. Dog, da vi skulle gå lettede den – en prægtig fugl, som vi således også fik at se på vingerne.
Afsted gik det til en af de utallige kanaler, hvor ungerne fik fiskenet og baljer og kunne fange alle de insekter, snegle og små fisk de orkede. Imedens drak vi kaffe og spiste medbragte kager, nød det særprægede landskab og ungernes lykke over de små vanddyr. Havde man lyst, kunne de puttes i forstørrelsesglas i lidt vand og rigtig betragtes.
Vi fik ses gæs på træk og til sidst gik turen ind i Tyskland. Forbi Noldes have til et sted hvor naturvejlederen aftenen før havde set 800.000 stære lande i rørskoven for at sove og skide natten igennem. Her tog regnen fat og det var en kold fornøjelse at stå og vente på at fuglene ville lade sig se i de store flokke, der gør himlen helt sort af dem. men de kom og indrømmet. Det var et prægtigt syn, som også jeg var rigtig glad for at have set for første gang i mit liv. At det er sådan et tilløbsstykke anede jeg ikke. Bilerne holdt tæt i vejsiden og tre store busser var parkeret på en sidevej. Kort sagt, der var nærmest en folkefest trods regn og blæst.