Tags

, , ,

Indholdet i en fasan studeres omhyggeligt.

Indholdet i en fasan studeres omhyggeligt.


5 timers fasanjagt og jagt på dyrespor blev det til i dag. I let regn og ind imellem en enkelt solstråle. Nu ligger den lille og snorker højlydt på gulvet, medens jeg frygter, hvordan jeg får hende vækket og senere i seng.
For sent i seng betyder en ikke særlig rar morgen. Her er ofte tale om kampen mellem to uforenelige størrelser. Noget af trætheden handler også om en tudetur, fordi hun ikke måtte gå til fest i undertrøje med sløjfe og hjerter på. Den vil hun så gerne vise de andre børn. Det er sådan set ok, hvis det ikke lige var fordi, der ikke er særlig varm i de fælleslokaler. hvorfor jeg forlangte en bluse udover. Jeg “tør” ikke komme hjem med et sygt barn. Og så knækkede filmen, hos en træt lille pige.
Vi har lige pakket en kuffert med ubrugt tøj. Alt det fine og nye, vil hun ikke gå i, så hun har haft det samme på hele ugen. Det er ok for mig. Man skal vælge sine kampe med omhu, har jeg hørt.
Hun er ikke den eneste som tager mange kampe. Det er som om grænserne er rykket gevaldigt siden jeg for snart 12 år siden tog på højskole med de ældste børnebørn og endnu længere siden jeg tog på højskole med min søn. Nærmere bestemt er det 23 år siden.
Jeg lytter til mødrene på holdet, som drøfter disse spørgsmål. Til personalet på skolen og ikke mindst buschaufføren, som er rystet over udviklingen i forhold til hærværk, ødelæggelser og opførsel i busserne.
Mødrene taler om skoler de vælger med mere disciplin for at der kan blive ro til at lære noget. Der drøftes SFO-ordninger med faste rammer og rutiner. Er vi kommet for langt ud i det grænseløse land, hvor ungerne søger og provokerer for at få noget at stå op af og blive rummet, uden at blive skældt ud. Det er bare ikke så nemt. Men jeg tror noget må gøres. Mange af de her børn, bliver ikke morsomme som voksne for samfund, fællesskab, solidaritet, omsorg og empati.