Tags

, , , , ,

Min i øjeblikket udsigt.

Min i øjeblikket udsigt.


Slapper af til den smukkeste, klassiske musik, klarinet og strygere og bliver rolig på “bølgerne”. Svæver nærmest og ser mange billeder for mig. Ikke tydelige, men som anelser. Jeg har det med musik, som med bøger, titler, forfatternavne o.v.s. Jeg kan ikke huske hvad de hedder, også når jeg genkender det. Måske er det sjusk og slaphed og ikke så vigtigt i min verden. Jeg er jo sjældent aktiv i af finde frem til musisk selv. Det ligesom serveres for mig. Jeg skal ikke arbejde for det.
Nu kommer jeg til at tænke på noget den kinesiske lærerinde sagde i en tv-udsendelse i aftes. Det er ikke sikkert det er de dygtigste der bliver til noget. Dem der er flittig og knokler kan ske at overhale de andre. Samtidig hører jeg om japanere der begår selvmord på grund af for meget arbejde. Og jeg har mødt vietnamesiske børn, der i den grad måtte slide, knokle og sjældent havde fri til leg og kammerater. Det så ikke sundt ud.
Hvorfor er det så sjældent med den “Gyldne middelvej”? Det er ligesom om rigtig meget bliver enten eller. Ikke så ofte fremhæves både og.
Den lille familie er taget i lufthavnen og jeg ønsker for dem, at deres fly vil afgå til tiden. De kommer sent nok hjem endda. Her er det også enten eller. Enten fuld power eller dyb stilhed. Det sidste karakteriserer hjemmet lige nu. Det er godt. Jeg føler mig træt og meget gammel, som en rigtig bedstemor. Alligevel længes jeg efter, at de ville være lidt tættere på og der ville være flere forstyrrelser i min hverdag eller oftere. Også børnebørnene er små så kort tid. Man har dem virkelig til låns og så er de pist borte. De to store har også været forbi i dag. Så kan man som bedsteforældre ikke blive gladere. Det føles trygt og godt.
Det var Mozarts klarinet koncert – har den mon et nummer, eller hedder den blot det?
Nu the og ostemad og tidlig i min egen seng.