Tags

, , , , , ,

Vi var ikke helt så festligt klædte, som danserne, der mimede deres historie i Bejing.

Vi var ikke helt så festligt klædte, som danserne, der mimede deres historie i Bejing.


Jeg bliver lidt optaget af hvad det er der sker, når jeg deltager i folkedans og squaredans. Disse danse falder mig nemt fordi det i den grad sidder i benene fra barndommens danseskole og ballerne i forsamlingshuset. Meget nemmere end når jeg f.eks. danser tango, som er nyt og tilhører en anden kultur. Er det kun fordi kroppen husker godt, eller er der også noget med kulturen? ER det det vi lærte som børn, hvor det måske var nemmere – var det det?
Det undrer mig, at selv nye trin og sammensætninger hurtig huskes i folkedansen, medens det skal gentages mange gange i tangodansen og er meget længere om at sidde fast i både ben og hukommelse.
I aften sang vi en times tid efter dansen. Og jeg så for hver linie billeder. Jeg ved godt, jeg er visuel, men er det det der gør teksterne nemme at huske? Eller er det simpelthen fordi ordene fortæller om situationer, udtryk og netop billeder, som mine børn og senere generationer slet ikke kender. Og måske genkender min generation heller ikke det samme. Der er sikkert forskel på os der voksede op på landet og dem der voksede op i byen. Ser vi det samme fryndede bræt? Ved alle hvad der menes med kjørmes Knud? Og de stynede popler?
Jeg sad der og følte mig så rig, tænk engang, at have oplevet så meget som ikke findes mere og følt noget ved det. Det giver en indre glæde og et stemningsløft. Det udvider og beriger og dårlig stemning forsvinder fuldstændig. I aften savnede jeg nogen at snakke med om det. At dele noget af forundringen, spørgsmålene og den stille lykke, som følger med og jeg ville ønske rigtig mange flere ville få del i så dejlige fællestimer.
Oplever nutidens børn og unge mon det samme? Man synger jo ikke så meget mere i skolen, så vidt jeg er orienteret. Måske gør man i vuggestuer og børnehaver. Men de mangler sanglegene, dem kender jeg ikke mange der fortsat kan.
Det tror jeg er en skam.