Tags

, , , , ,

Sol i Botanisk Have, sol I Østre Anlæg og sol hele vejen fra København til Vedbæk Havn

Sol i Botanisk Have, sol I Østre Anlæg og sol hele vejen fra København til Vedbæk Havn


Nu har jeg vandret 220 km i Italiens sol og lys og fik derfor lyst til at gense de “gamle” maleres oplevelser og lærreder på den Hirschsprungske samling. Her præsenterer man dansk-norsk kunstnerfællesskab i begyndelsen af 1880èrne i Italien.
Ikke at der var mange nye billeder at kigge på, men det var dejligt at gense værkerne og især at høre lidt historie om blandt andet byen Civita dÀntino og hvis ikke jordskælvene i Italien har ødelagt de skønne gamle landsbyer, kunne jeg fristes til at gå i malernes fodspor og lytte lidt til de gamle minder. I Filmen fra 1969 møder man levende efterkommere som husker især Zarhtmann. Og hvis jeg forstod det rigtig var der mange minder bevaret i det hus han boede i lejet af og sammen med en italiensk familie.
Det mindede mig også om, at jeg aldrig har set Skovgaard museet i Viborg og heller ikke Lillehammer Kunstmuseum i Norge. De må på listen over de 1000, jeg skal se.
Efterfølgende gik turen langs den sjællandske kyst til den lille havn i Nivå, hvor de gamle Lergrave endnu er synlige og der er kig til de to gamle teglværksskorstene, der er bevaret. I et hyggeligt bådhus var der lækker frokost og så gik turen snildt og nemt tilbage til København i toget, som kørte til tiden og bragte mig lige ind i centrum.
Der blev tid tilovers til at ordne nogle ærinder og slutte aftenen i Cinemateket med en Neil Yong koncert. Jeg måtte give op efter 1½ time. Jeg er nok blevet for træt og gammel eller også er det, til trods for min brede musiksmag, lige i overkanten af hvad jeg kan kapere. Det er god piktråd, men i længden synes jeg numrene lignede hinanden. Man skal være Neil Young nørd for at være meget begejstret. Filmen gav dog indtryk og jeg vil næppe glemme oplevelsen igen.