Tags

, , , , , , ,

På et forblæst hjørne overfor den Russiske Ambassade.

På et forblæst hjørne overfor den Russiske Ambassade.


Dagen begyndte på et forblæst hjørne overfor den Russiske Ambassade med det formål, at fortælle dem der gider lytte, at det er uhyrligt, at vi – den vestlige verden accepterer et folkemord i Aleppo – . Men, gik det op for mig, måske lige så vigtigt, at de børn, kvinder, gamle og oprører der befinder sig belejret i Aleppo ved vi står der, så de ikke dør og lemlæstet fuldstændig glemte og upåagtede. Måske er det også vigtigt for de nødhjælpsarbejdere som holder ud på de underjordiske hospitaler, måske giver det dem et spinkelt håb og måske er det netop det der skal til, for at de fortsætter og fortsætter deres arbejde, skønt deres hjerte græder og de er så trætte, at øjnene hænger nede på knæene.
Hvordan kan vi sidde hjemme i sofaen og vide dette?
Det var susende koldt og vi, der stod der fik en lille, bitte fornemmelse af, hvad det vil sige, at være ude i kulden.
Men vi sidder og ser stille på flere uhyrligheder. Nu udrenser ledelsen i Tyrkiet offentlig ansatte i 100.000 tusindetallet. Udover de allerede der er smidt i fængsel, sendes der endnu flere bag tremmer. Vi accepterer samarbejde og støtte med regimer i flere lande, der højlydt fornægter demokrati og skaber totalitære styre.
Men min dag endte godt, så godt. Jeg hører nemlig til de heldige, der bor i en tryg verden … endnu. Og klokken midt på eftermiddagen, mødte jeg min skønne søn, som inviterede på petan. Jeg siger bare det er morsomt, men naturligvis fik jeg frygtelige bank og overvejer hvordan jeg skal træne i hemmelighed og så invitere ham næste gang.
Hans fødselsdagsgave var endvidere en skøn middag på en ny restauration VÆKST. Maden var dejlig og det er faktisk spændende at få disse finurlige retter, som jeg end ikke i min vildeste fantasi ville tro smagte godt. Sidst men ikke mindst fik jeg foden indenfor på en dejlig cocktailbar. Det sker ikke ofte. Men hvor smager det godt og hvor ser sådanne drinks fine ud.