Tags

, , , , , , ,

Det kniber med nye smilebilleder, men bortset fra længden på håret passer dette her meget godt.

Det kniber med nye smilebilleder, men bortset fra længden på håret passer dette her meget godt.


Det var vidunderligt at komme ud i den milde, lidt våde aftenluft. Det gav mindelser om svedige lørdagsaftner når ballet i forsamlingshuset var slut og vi skulle hjem….. ofte lang vej for de fleste. Så gik vi sludrende i flokke i natten med ømme fødder, som nu, og grinede og pjattede og fik sagt farvel til den ene og den anden.
Havde vi været til bal i byen, skulle mange af os lige forbi natrestaurationen og spise stjerneskud. Det var en fest at have råd til det, for vi var altid hundesulten efter de mange timer på dansegulvet.
Også i aften kunne jeg mærke smilet fra det ene øre til det andet. Jeg havde også grinet. Det er længe siden. Troede jeg havde glemt det. Men aftenens amerikanske caller, lærte os nye sjove, danse og der blev danset igennem i 2½ time. Der blevet arbejdet hårdt, men folk havde det sjovt og ingen tog det alt for seriøst.
Hos en ny fodterapeut er der desuden bragt håb om, at jeg med tiden kan blive smertefri i fødderne og måske genoptage tango dansen. Det ville være en fest. Nu må vi se. Men med en ny teknologi loves der, at man med en blanding af fleksibilitet og stivhed kan tilpasse et indlæg, der ikke blot aflaster, men bringer fødderne tilbage i nogle for kroppen og tæerne hensigtigsmæssige stillinger. Spændende. Godt min veninde gik på sundhedsmesse og opdagede det.
Måske andre lidelsesfæller skulle kigge på disse certificerede Sole Support indlæg. F.eks. hos http://www.remond.dk, som jeg har besøgt i dag. Det bliver i hvert fald spændende og giver nyt håb.
Af samme grund har jeg ikke været hjemme og fået besøg af små hekse og trolde. Der ville også være blevet en farlig ballade, for jeg har ingen slik i huset og æbler går vist ikke an.