Tags

, , , , , , ,

Rùrì-Fragile Systems. Tankevækkende og egentlig meget smukt i den fine "rene" sal i Kulturhuset på Nord Atlantens brygge.

Rùrì-Fragile Systems. Tankevækkende og egentlig meget smukt i den fine “rene” sal i Kulturhuset på Nord Atlantens brygge.


Sidder i tanlægens venteværelse og undrer mig over stilheden og fraværet af den venlige klinikdame, som dog normalt lige stikker hovedet ind og sige velkommen. “Der går lige et øjeblik”. Intet sker. Til sidste går jeg rundt i den øde klinik, og føler mig som indlemmet i bogen om Palle Alene i Verden. Til sidst bevæger jeg mig ind i et rum, hvor en anden tanlæge er i krig med at nedlægge et menneske med bor og vandsprøjt og får sagt, at jeg ikke helt forstår? Endelige, en rar dame slår op på pc`e og kan fortælle mig, at det var i går jeg skulle have været der. SUK!
Men alting er godt for noget, det giver god tid til turen til Nord Atlantens Brygge for at møde en sød veninde og kigge på Rùrì s værker. Ikke sådan lige til at gennemskue, men det ser ok ud i sin helhed. Derefter dejlig gåtur til Manhattan og udsigt over byen, skyerne og solens mønstre og farver på himlen. Forkæles med skøn mad og kan næsten ikke trille derfra.
Beslutter derfor at gå tilbage til byen, hvor min Gå Gruppe skal mødes. For sent igen. Det tager præcis en time at gå den strækning og jeg når ikke frem til afgang på den fælles tur. Men motion har jeg fået og lettere fugtig kan turen med god samvittighed tages hjem i S toget.
En af delikatesserne jeg fik serveret, var et skønt brød. Jeg tænker tit på, at jeg gerne vil bage med ølandshvede, spelt, purpurhvede og hvad det alt sammen hedder. SÅ at sige være med i melrevolutionen og skabe gode brød. Men jeg får det ikke gjort og hvem skulle også spise de lækre brød. Jeg gør det ikke og får jeg lyst, er det i dag muligt, at købe dejligt brød mange steder. Men jeg beundrer dem, der giver sig tid til at bage, lave god mad, sylte og hvad man nu ellers kan finde ud af i et køkken. Virkelig.