Tags

, , , , , , , ,

Klar, parat, start  Hubertus Jagten 2016 kan begynde.

Klar, parat, start Hubertus Jagten 2016 kan begynde.


Det er svært at huske hvad jeg har vist frem til hvem. Men der var enighed om, at Hubertus Jagten var en dag værd, en af de oplevelser som kun har kunnet iagttages fra TV, når man mest opholder sig i Jylland. Nu skulle det være real life.
Varmt klædt på gik det med s-togs ekspressen til Klampenborg. Der blev varmet op lige fra indgangsporten med små kaffevogne og brændt mandler. Alt dampede lifligt i den kølige luft.
Træerne var overordentlig prægtige og jeg drømte om at kunne få lavet en kjole i netop disse smukke farver, en kjole der kan vifte og svaje for vinden som bladene på de store og krogede egetræer.
På vej til slottet så vi kongelige kapervogne med hr. Henrik og børnebørn. Det fik mig til at tænke, at apanagen måske alligevel skal sættes lidt op. De stakkels børn var ganske vist iklæde dynejakker, men huer, vanter, halstørklæde og overtræksbusker var der ikke tale om. I den stride blæst føltes det næsten som omsorgssvigt. Men far kan måske ikke tage affære med sin halskrave og mor Marry havde nok andet at bestille i dag, end at se til at ungerne kom i den rigtige påklædning.
Vi fik meget for pengene. Først overværede vi fuld galop til første pause foran slottet. Så fik vi os placeret med udsigt til vandgraven. Det gøs i os ved tanken om, at nogen skulle i baljen. Men heldigvis – de klarede det. Dernæst i fuld fart ned til målstregen for at se først rævene, så de første ryttere komme i mål med gungrende hove og jordsprøjt til højre og venstre.
Nu kunne det være nok. I godt trav gik det mod stationen. Vi måtte lige fotografere dyr undervejs.
Dyrene følte sig helt trygge og kom meget tæt på.

Dyrene følte sig helt trygge og kom meget tæt på.


Frokosten ventede på Toldboden Bodega. Hvilken herlig mad. Veltillavet og frisk smurt smørrebrød. Hvis man kan kalde de kæmpe stykker mad det. Store kolde øl efterfulgt af kaffe og for mit vedkommende friturestegt “camenbæreost”. Det husker jeg fra min ungdom.
ÅH! Min stakkels mave. Det var næsten for meget. Vi måtte gå tilbage til banegården for at få lagt den gode mad på rette hylde.