Tags

, , , , , , , , ,

Det er bare køligt lige nu, så hat, overtræksbukser og jakke er fundet frem.

Det er bare køligt lige nu, så hat, overtræksbukser og jakke er fundet frem.


Øjenlægen lagde ikke fingrene imellem ved konsultationen i dag. Jeg ønskede en second opinion i relation til øjenhospitalets forslag om en operation, der på en gang fjerner stær, langsynethed, bygningsfejl og bevarer resultatet af en tidligere operation for svær nærsynethed.
“Altså for tusind år siden, ville du havde været en sensation som landsbyens ældste kvinde. Nu kan du nøjes med at skifte briller. Du kan vælge mellem at have tre par brille eller glidende overgang.” “Hvor svært kan det være”.
Jeg var ikke kommet for at blive klappet på ryggen og det blev jeg så sandelig heller ikke. Desværre blev jeg heller ikke så meget klogere på de risici, jeg løber ved operationen. Og skønt jeg forsøgte at slå fast at det ikke er primært kosmetiske overvejelser, men min oplevelse af, at jeg ser hamrende dårligt og dette måske kunne være en løsning, var øjenlægen ikke fremkommelig. Jeg er naturligvis mest bange for at miste mere syn og dernæst, at jeg ikke kan vende mig til den nye måde at se på. Har man ført sagt a, kan det ikke gøre tilbage igen. Når min egen linse er fjernet og jeg har fået en kunstig, kan jeg ikke få min egen linse tilbage. Og ok jeg er gammel, men så gammel er jeg jo for fa… da heller ikke. Vi lever jo i en anden tid. Det er rigtig, at jeg for 100 år siden, ville være en meget gammel kone og for 1000 år siden formentlig en sensation. I 2016 gætter jeg på, at jeg har omkring 20 år tilbage at leve i og i den tid vil jeg gerne kunne læse, måske brodere eller i hvert fald sy knapper i. Være fri for at rode efter briller når telefonen ringer eller sender en sms. Kunne købe ind og læse prisskilte og brugsanvisninger uden at lede efter brillerne i tasken. Taste min pin kode uden briller og se det beløb jeg skriver under på. Svømme, gøre gymnastik og cykle i regnvejr uden briller. Verden er bare nemmere uden briller.
Til sidst spurgte jeg om jeg kunne få opereret mine hængende øjenlåg bort, ligesom jeg fik gjort for 20 år siden. En familieskavansk. NIX! reglerne er ændret og i øvrigt meddelte, den unge mand, så tror jeg der nu er tale om, at også øjenbrynene er faldet ned, så det er en helt anden sag, at arbejde med end sidste gang.”
Tak for kaffe. Lige nu føles det som om hele panden er faldet ned i øjnene, kinderne er faldet ned på brystet. Kalkunhalsen blafrer. Lårene hænger i gardiner. Jeg tør ikke tænke på hvordan jeg ser ud bagfra for rø… er sikkert også faldet ned.
Det er skam ikke så nemt at vende sig til at være gammel – ældgammel.