Tags

, , , , , , , , ,

Måske den koldeste aften i november?

Måske den koldeste aften i november?


Er der noget at tro på? Et eller andet sted? Det kan man jo godt filosofere lidt over en meget kold november aften ovenpå lektor Marie Vejrups oplæg til debat i går morges.
Tror jeg på noget – derude eller inde i mig selv? Især stiller jeg mig spørgsmålet om vi ikke mere tror på fællesskaber, solidaritet med andre. Jeg mener sådan som vi troede på da jeg var barn og ung: “Ene er du svag, mange er vi stærke”. At vi sammen kunne skabe en bedre fremtid for de fleste med værdier om at hjælpe hinanden og ikke udelukkende være vores egen lykkes smed. At vi skulle arbejde på, at alle fik lige forudsætninger og muligheder for at få et godt liv.
Hvad sker der med de unge og os selv? Er værdierne flyttet helt væk fra fællesskabet og ind i os selv. At værdien er hvad der er godt for mig her og nu og skifter jeg mening shopper jeg bare fællesskab eller gruppe.
Naturligvis skal vi også tro på os selv, et sundt selvværd er forudsætning for at kunne rumme andre og skabe et overskud. Men vi skal også helst dele det og ikke kun gøre hvad vi selv vil og slet ikke på bekostning af andre. Tænk blot på miljøet og forbruget af ressourcer. Hvis vi ikke tænker os om, bliver der ikke nogen rar jord at bo på tilbage til vores børn og børnebørn.
Jeg synes desværre også, at vi sjældent taler om det gode i fremtiden. hvilke positive ting vi kan skabe. Hvilke fælles drømme vi har for udviklingen. Jeg tror Marie Vejrup ha ret når hun sagde: ” At vi leder efter autenticitet 0g ægtehed og så sender et tv program som Bonderøven, der lader som om han klarer alt det en landsby klarede tilsammen i gamle dage, dengang det var øgte.”
Jeg ville ønske vi viste nogle flere tv programmer, der hvor man lever fremadrettet og ægte, med håbet og troen på fremtiden i behold.
Hvad tror du på?