Tags

, , , , , , ,

Der er fortsat meget at lære når jeg skal bruge cameraet på den nye telefon. Der er fortsat meget at lære når jeg skal bruge cameraet på den nye telefon.[/caption
Klokken er over 22.00 og jeg er alene for første gang i flere uger. Lidt underligt, men det skal ikke vare længe, for i morgen kommer der dejligt besøg.
Nu er hytten støvsuget. Og badeværelset shinet up. Vasketøjskurven bugner og glæder sig til at blive behandlet tidligt i morgen. Der er sat gran i altankasserne. Faktisk har jeg lyst til at lave hytten om til en bedre Bering blomster butik, men så bliver jeg lidt nærig og tænker, at jeg jo snart rejser fra de skønne planter igen.
Har også lyst til at hente alle nisserne på loftet, men hvem skal nyde dem? Mig? Alene….kan det betale sig? Sikke noget at sidde og snakke med sig selv om. Den slags spørgsmål kom rigtig nok ikke på tale for 15, 20 og 30 år siden. Da var der andre boller på suppen.
Jeg beundrer dem der pynter, bager småkager, laver konfekt og andre julerier. Jeg er sikker på det er godt for rigtig mange ting. Men det er blevet lidt ligesom, at lave mad til sig selv og spise det alene. Det gider jeg jo heller ikke mere. Faktisk kender jeg flere single mænd som er meget flittigere i køkkenet end nogle af de single kvinder jeg kender. Inklusiv mig selv. Det er da ret interessant.
Nå! For ikke at visne helt hen tog jeg i biffen for at se Borte med Blæsten. Den gamle udgave, som jeg i teenagerårene sad og stortudede til. Jeg måtte lige nyde Clark Gable en gang til. Det må have været en storslået film dengang. Og en gode ven fortalte mig, at det vist nok var en af de dyreste film på sin tid. 4½ time tog det, men denne gang snøftede jeg ikke. Og jeg kan faktisk blive rørt og at se en Anders And film nu om dage. Også på filmfronten er udviklingen altså så forandret, at det der var rørende for 50 år siden slet ikke er det mere. Eller næsten ikke. Og det mindede mig dog om, at der også i Guds Eget Land har fundet frygtelige krige sted og det endda for ikke så længe siden.

Advertisements