Tags

, , , , , ,

Så er jeg også på Selfie. Det skal nu ikke prøves for ofte, for hvor ser man tosset ud på de fleste billeder.

Så er jeg også på Selfie. Det skal nu ikke prøves for ofte, for hvor ser man tosset ud på de fleste billeder.


UHU! Jeg synes det er så svært at huske pasword, kodeord, adresser og alt det der skal bruges hele tiden for at kunne bruge det isenkram, jeg nu også er blevet ejer af. Desuden er mine fingre jo alt for tykke til det lille tastatur på telefonen og jeg taster langsomt og forkert og glor måbende på barnebarnet som med lynets hast skriver beskeder, veksler mellem programmer og gør ting jeg har glemt sekundet efter, jeg har set det.
Nu kan jeg åbne telefonen, hvis den ringer. Ikke altid hurtig nok og lykkedes det ikke går der altså lidt tid, inden jeg finder frem til at ringe tilbage. Har prøvet at aflytte telefonsvaren, men ved ikke om jeg kan gentage det. Sådan kan jeg blive ved.
Telefonen skulle indeholde et godt camera, men så godt synes jeg heller ikke det er. Måske er det bare mig, som ikke kan indstille og tage gode billeder med det. Der skal lægges billeder ind på pc`en. Slettes billeder, redigeres billeder………..ak og ve. Tidsrøvende. Så er det jeg overvejer om ikke mit liv er for kort til alt det og hvad alternativet er? Jeg gider ikke gå rundt med ledninger ud af ørene, ødelagt nakke og dårlig holdning. Men hvis jeg vil kommunikere er der ikke nogen vej udenom. De mange jeg har fået skrevet julekort til i år, undrer sig over at jeg gider, men er glade for et rigtig brev. Det er jeg også selv. Det gældes ligesom ikke helt med det digitale vel?
Jeg håber altså ikke, jeg er den eneste der har disse problemer.
Julemusikken har været på. Nisserne er flyttet ind og de levende lys tændt. Faktisk nyder jeg det og håber der kommer flere og deler det med mig i løbet af ugen. NU er det mørkt og kun enkelte raketter stryger til vejrs over boligblokken. Jeg har ikke haft tid til at lytte til krigens tummel og ulykker. Det betyder ikke, at de mennesker ikke har været i mine tanker. Det er de efterhånden hele tiden. og mine venlige juletanker hjælper dem ikke til tryghed, mad og drikke. Medicin og nødvendig lægehjælp og måske transport ud og væk fra de værste rædsler.
Hvis jeg var troende, kunne jeg bede om at der blev passet på dem, men………..

Reklamer